Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Henrik
Ibsen
Dame i Norge, hvis fremragende Mand en Tid lang havde
været forfalden til Drik, at hun efter at han ganske
havde aflagt sin Last, en Dag af Lyst til at prøve
sin Magt over ham, havde rullet en lille Tønde Cognac
ind til ham som Fødselsdagsgave og derpaa havde
trukket sig tilbage. Da hun atter aabnede Døren,
laa han vidløst drukken paa Gulvet.
Maaske deraf formede Ibsen det Optrin, hvor Hedda
bevæger den tidligere forfaldne Løvborg til at drikke
for at fornemme sin Magt over ham og bryde Theas.
Saaledes dannedes af smaa, spredte Virkelighedstræk
et strengt sammenhængende og dybsindigt Hele.
IX
Det er tidligere paavist, hvorledes den hadefulde
Modtagelse af Gengangere ophidsede den da 53-aarige
Ibsen. Uden paa nogen Maade at give et Selvportræt
i Dr. Stockmann, symboliserede han Forfølgelsen imod
sig i En Folkefjende. Han spurgte sig i Vildanden som
Gregers Werle, om det virkelig var Pligt at forkynde
Gennemsnitsmennesker, som hans Publikum, Sandheden;
om ikke Løgnen var dem ubetinget nødvendig til deres
Livsførelse.
Ja endnu i Rosmersholm skjuler der sig en Erindring om
Stormangrebet paa Gengangere. Rosiner begynder, hvor
Stockmann ender; han vil skabe frie Adelsmennesker.
Man anser først Rosmer for afgjort Konservativ
(som Ibsen efter De Unges Forbund gjaldt derfor i
Norge); rnen saasnart man opdager hans gennemførte
aandelige Frigørelse, har han begge Partier imod sig
og bliver ligesaa fredløs som Ibsen, efter at han
med Gengangere havde omvendt sig til en Radikalisme,
der var de norske Liberale ubekvem.
Om Sommeren, før Rosmersholm blev skrevet, traf Ibsen
sammen med en nordisk Aristokrat, der havde et saadant
smukt og fornemt Ydre, som man maa tillægge Rosmer.
Denne Mand havde været ulykkeligt gift, med en Dame,
der vel var god og ham hengiven, men som intellektuelt
aldeles ikke passede for ham, fremmed som hun var
for alle hans egenlige Interesser.
Han søgte Trøst hos en kvindelig Slægtning af
sin Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
