- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
389

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - En Frokostsamtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Frokostsamtale
389

FRANSKMANDEN

Gid det var saa vel! Men nej, det Demokrati, jeg mest
har studeret, er Demokratiet i det Land, jeg elsker
over alle andre, det antike Hellas. Det athenæiske
Demokrati, som tilhørte Jordens ypperst begavede Folk,
var vistnok det fineste og fra Naturens Haand bedst
udrustede i Verden. Det dømte en Morgen Sokrates til
Døden. Er ikke ethvert Demokrati hver Morgen fristet
til at dømme Sokrates til Døden? Jeg frygter derfor.

DEN DANSKE

De russiske Herrer vil ikke tage mig mine Ord
ilde op. Men jeg finder det lidt pudsigt, at vi er
sysselsatte med saa ivrigt at drøfte Farerne ved et
yderligt demokratisk Styre som Følge af den russiske
Revolution. Selve denne Revolution har jo endnu ikke
medført noget nævneværdigt Resultat, og Øjeblikket til
at overveje Farerne ved den almindelige Stemmerets
Demokrati i Rusland synes mig ilde valgt, siden det
afskyværdigste Bureaukrati, Historien kender, endnu
er ved Roret og ingenlunde er tilsinds at slippe
det. Udsigterne til at gennemføre Kongressens
Forfat-ningsudkast er efter min Opfattelse for
Tiden ikke store. Vistnok er Regeringens Plan til en
Rigsduma endnu ikke offenliggjort, men vi kan sige os
selv, at med Kongressens Forfatningudkast vil den ikke
stemme. Saa opstaar Spørgsmaalet: Skal man boycotte
Rigsdumaen eller ikke? og da der i det russiske Folk
ikke er Enighed nok til at det første kan lykkes,
vil man foreløbig nødes til at modtage Regeringens
Tilbud, selv om dette er en Haan. Man nødes til
at tage det usle og stumpe Vaaben, som rækkes En,
i Haab om med det at erobre sig et vidtrækkende,
moderne. Jeg for min Del ledsager selvfølgelig disse
Bestræbelser med mine bedste Ønsker. Men jeg synes
nu som altid, at de russiske Overvejelser om hvad
der bør gøres, naar Sejren er vunden, foregriber
Begivenhedernes Gang og navnlig hindrer i at vinde
Sejren. Om hvortil Bjørneskindet skal bruges, bliver
man vel nok med Tiden enig. Hvad det nu gælder om,
er at faa Bjørnen slaaet ihjel.

VIDENSKABSMANDEN

Den er ved at forbløde sig, derom er ingen Tvivl;
Plehwes Død var en Kugle i dens Øje. Selvherskerdømmet
vakler allevegne i Rusland; Krigen i Mandschuriet
har aabenbaret dets Raadden-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free