Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Christian
Winther
for Vinden som hendes Guldørenringe, Græsset er det
grønne Livstykke om hendes hvide Barm, i Maaneskinnet
danner Bølgerne Sølvbæltet om hendes Midie. Landskabet
er her ikke mere akademisk, som hos Poussin og hos
Oehlenschlager i hans første Manér, men heroisk,
det gløder og Straaler som et gudebefolket Landskab
af Tizian.
Faa samme Maade som Oehlenschlager nu her har besunget
Flora, har han besunget vor Natur i det Hele. Han har
forklaret den til Myte, og Nordens Guder er blandt
andet et heroisk Digt om vor Natur. I denne samme Stil
har han f. Eks. behandlet Chr. Winthers Yndlingsæmne,
hans Kærligheds Genstand: Sjælland. Som Winther at
gennemgaa Øen fra Nord til Syd og fra Øst til Vest,
opregnende al dens Skønhed, fremhævende ethvert
lille Naturtræk, der forherliger den, var ham ikke
muligt. Han ser historisk paa Landets Skønhed og
gaar tilbage til Sagnet om Landets Tilblivelse. Han
behøver en kraftig Personifikation. og han finder den
prægtige Skikkelse Gefion med den hele fantasirige
Myte, der knytter sig til hende. Om hende former han
da saavel det smukke Digt Sjølund som det skønne og
mægtige Drapa i Nordens Guder:
De Kæmper blide Som Øksne hvide Med Gefionsaaget
Karfunkelbroget Uddroge Øen Fra Fjæld i Søen. Det
bedste Stykke Ha hvilken Lykke! Af Fastlandsskoven
Staar nu i Voven.
Saaledes var der endnu levnet den næste Digterslægt
en Opgave at løse, den at forherlige Øen i
dens Nutidsskikkelse, som en Elsker priser sin
Elskede, ikke hendes Fortid, men hendes Skønhed,
og Chr. Winther blev den, som med Henrykkelse greb
den Opgave at prise og male hver Enkelthed i Landets
Skønhed, hver Egn, hvert Minde, hvert Slot, hver Vig,
Borgene og Sundet, Bølger, Høje, Sletter og Træer
med kærtegnende Ord og i indsmigrende Toner. Digtet
Sjælland gennem-gaar og forherliger saaledes i det
Enkelte Sjællands Natur, et Digt, i hvilket som
Oehlenschlager vilde sige «Adams Børn ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
