- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
17

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Winther
17

side. Der er i Opfattelsen Noget, der minder om vore
bedste danske Landskabsbilleder, særlig Gotfred Rumps,
Foredraget er lige saa blødt og sjælfuldt. Rump
har, som bekendt, især vundet Yndest ved sine fire
poetiske Billeder, Aarstiderne. Det vilde være let at
fremstille digteriske Sidestykker til dem af Winthers
rige Atelier.

Her er Foraaret:

Naar Bækken risler lystig - og Skoven den er grøn, -
naar Duen bygger Rede - og kurrer i Løn, - naar blaa
Violer vaagne - og Kukkeren gør Larm, - da vækkes
ogsaa Haabet - i mangen sorgfuld Barm. *- Da stiger op
i Stammen - den lutrende Saft, - de sitrende Kviste

- fornemme Vaarens Kraft, - og fløjelsbløde
Blade, - smaragdklare Skud - af glinsende,
springende - Hylstre foldes ud.

Her er Sommeren:

Naar blygraa Skyer skjule - Midsommers Himmel blaa,
- naar Havets Bølger hvile - og Skovens Bøge staa
- i ængstelig Taushed, og Bukkar med sin Duft -
berusende som Vindamp - krydrer den tunge Luft; - da
styrer Stæren sin Tunge, og Viben dæmper sit Skrig,
- Tudserne sig fjæle - under Skræppens brede Flig;
- ud fra sin sikre Hule

- spejder den gule Ræv; - sig Edderkoppen
ruller - bag Bjælken i sit Væv.

Efteraaret er malt i denne ene mesterlige Strofe:

Storken, den kloge Fugl - forlængst var draget væk,
- og de gule Blade sejled - ned med den klare Bæk;
- De skrigende Krager - forfulgte Bondens Plov, -
Smaafuglene sad stumme - i den brogede Skov.

Og her er Vinteren:

Sneen dækker Mark og Mose. - Skoven staar saa
mørk og brun;

- blank i Vest gaar Dagens Rose - bort af Vintrens
blaa Paulun. - Taushed bor paa Eng og Høje -
Stjernen tindrer klart i Luft, - hver en Busk har
lukt sit Øje, - hver en Stilk har gemt sin Duft. -
Alle Blomsterbørn derude - sove nu saa sodt og tæt;
- ej den hvide Vugge-pude - trykker deres Aandedræt.

Man kalder sligt Malerier og sammenligner det med
malte Landskabsbilleder; i Virkeligheden lægger man
sjældent Mærke til, hvor meget mere Saadanne Strofer
giver end den farvede Flade

G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free