Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
79
Hvad er Alpesneens Hvidhed, Fuld af Sænkninger og
Kupler, Mod din Arms, din Skulders Runding For en
henrykt, ensom Grubler!
undertiden skitserer han et Correggio-agtigl
kvindeligt Aasyn:
Din fine Læbe sagde ikke noget,
Og Blikket skjulte sig bag Silkelaaget,
Men begge Kinder talte Rosensproget.
Vil man sikre sig det bestemte Indtryk af hans
digteriske Ejendommelighed i denne Henseende, da
gennemlæse man Poul Møllers fem smukke Sonetter Hendes
Fingre, i hvilke han strejfer ind paa Aarestrups
Omraade, men uden at naa ham i erotisk Indskydelse.
*,
Imidlertid hvor heldig Aarestrup end er i at tegne
Enkelthederne, mangler han dog i en paafaldende
Grad Evnen til at bringe en hel kvindelig Skikkelse,
endsige et helt kvindeligt Indre til at staa levende
for Læserens Blik. Han kan med Blyant i tre Streger
henkradse Skitsen til en kvindelig Figur paa Papiret,
som naar han skriver:
En femtenaars, en lang og smidig Unge!
Hvor luftig hendes Gang, hvor knibsk Fodskiftet!
Og i sin Trodsighed hun rækker Tunge.
Men en gen’nemført Skikkelse er aldrig lykkedes for
ham; han har ikke frembragt hverken en kvindelig Type
eller endog blot en ejendommelig Kvinde-Personlighed,
der kunde bære hans Navn. Det kommer af, at for ham
var Kvinden ikke en Person, men en Samling af Lokker,
Skuldre, Læber o. s. v. og kun som det levende Løfte
om Nvdelse et Hele.
u
Og dog har sjældent i nordiske Lite raturers lyriske
Poesi den sanselige Nydelseslyst fundet saa tiltalende
en Skikkelse. Vi træller den f. Eks. i den moderne
svenske saa ufri og tung. saa fortærende og dunkelt
glødende som hos Stagnelius og saa hverdags som
hos v. Braun. Men Aarestrup var paa den ene Side for
dygtig en Natur til vekselvis at henrives og angre som
(ten første, paa den anden Side altfor udviklet en
Aand til at finde sig tilrette i en Livsopfattelse
som den sidstes. Der findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
