Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Søren
Kierkegaard
Papirer, fundne i en Sekretær, snart er det Hefter,
fiskede op fra Bunden af en Sø i et Jernskrin.
Det er heller ikke ham, der er Forfatter af disse
Sager. Det er Assessor Wilhelm, det er Frater
Taciturnus, det er Johannes de silentio, der har
skrevet dem ned.
Det er end ikke ham, der har udgivet dem. Det er
Victor Eremita eller Hilarius Bogbinder, der har
givet dem i Trykken.
Ved dobbelte Rækker af opkastede Palisader fjerner
han sig fra sit Værk. Det angaar ikke ham, han
véd ikke deraf. Hans Forhold er, siger han selv
(Afsluttende Efterskrift 481 ff.) langt anderledes
end en Digters, der digter Personerne og selv dog
i Forordet er Forfatteren. Han er snarere som en
Soufflør, der digterisk har frembragt Forfattere,
hvis Forord atter er deres Frembringelse, ja hvis
Navne er det. Der er saaledes i de pseudonyme Bøger
<ikke et eneste Ord» af ham selv, han har ingen
Mening om dem uden som Tredjemand, Bingen Viden om
deres Betydning uden som Læser, ikke det fjerneste
private Forhold til dem». Hvor er han da i Værket? Han
er helt udenfor. Hvad er han da som sidste Ophav
dertil? Han er, svarer han, «det Ligegyldige» o:
det er ligegyldigt hvad og hvorledes han er; med
andre Ord, han er Gaaden, den store Gaade.
XI.
Det er et afgørende Øjeblik i en Forfatters Liv,
Modenhedens Øjeblik, det Øjeblik, da han gaar ombord
paa et Skib, han selv har bygget, for at sejle
Verden rundt - da han griber den Violin, han selv har
tømret, for derpaa at spille en af ham selv komponeret
Melodi. Det var Kierkegaards Stilling, da han i 1842
begyndte Udarbejdelsen af Enten-Eller. Fra det Øjeblik
af staar han i sit Forfatterskab paa egen Grund uden
Afhængighed af nogen fremmed Mester og tumler Sproget
frit som sit eget Instrument.
Fra det Tidspunkt af da han erfarede, at hun var
gift, følte han sig fri og som sin egen Herre. Man
kan betragte den unge Digters sværmeriske Udbrud
under samme Situation i Gentagelsen som Vidnesbyrd
om Kierkegaards egne Følelser ved denne Lejlighed:
«Det er forbi, min Jolle er flot; i næste Minut er jeg
atter der, hvor min Sjæls Higen var, der hvor Ideerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
