Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
333
Shakespeare efter at have taget Giften, men som Grete
faar dem hos Wessel efter at have spist Ærter.»
Mindre bittert og mere koldt ser Frateren selv,
den opdigtede Forfatter, paa den unge Piges
Fremgangsmaade; han bemærker kan, at havde hun været
tragisk lidende, saa havde hun tiet og forholdt sig
rolig; nu er hun gaaet til den modsatte Yderlighed
og har paa unge Pigers Vis taget Munden saa fuld
som muligt, har plaget sig selv med at ville være en
ulykkelig Elskerinde efter den største Maalestok. Han
gør tillige opmærksom paa, at Helten rimeligvis
vilde se Sagen saare højtideligt som et «Brud med
Ideen»? ifald hun giftede sig rned en anden, men
at hun dog i Virkeligheden ikke da gjorde Andet end
at hun sine ira et studio fik sig en ny Kavaler paa
Livets Bal: «naar man nemlig ikke kan faa den Ene,
saa tager man den Anden, ugenert af Idé-Vidtløftighed,
og derfor netop elskværdigt.» Man fornemmer Ringeagten
bag de ligegyldige Ord.
Det er med Saadanne Følelser i sit Hjerte, med
Saadanne Tanker i sit Hoved, at Kierkegaard paa
den Tid, han gik til Udarbejdelsen af Enten-Eller,
har siddet i det kongelige Teater og set paa Den
første Kærlighed. Man begriber derfor saare vel,
hvad Forfatteren til Afhandlingen i Virkeligheden
mener, naar han siger: «Scribes Stykke har paa
mangfoldig Maade berørt mit personlige Liv.»
Lystspillet har været ham det befriende Pust,
hvortil Harmen og Spotten i ham trængte. Han ladede
ligesom fra Tilskuerpladsen af Stykket med alle
sine personlige Erfaringer i Kapitlet om Kvinden
og om den første Kærligheds Betydning og saa’ det
med Henrykkelse synke i et Hav af Ironi. Han kendte
den jo saa godt, Emmelines indholdsløse Lidenskab,
saa godt disse Mindelser af Romanlæsning, og han
forstod det saa godt, at hendes højst elskværdige,
men meningsløse erotiske Fagter bringer Omgivelserne
i haabløs Forvirring.
I In vino ueritas lader han sin Constantin sige, at
ingen Yngling har halvt saa megen Idealitet som en
ung Pige, men at al hendes er Illusion, kun tilstede
i Fantasi-Øjeblikket og derfor i Virkeligheden Spas,
saa at Formelen for enhver kvindelig Tilværelse er
denne: forhen Kejserinde i Elskovens vide Overdrev og
Titulærdronning af alle Fjanteriets Overdrivelser, nu
Madam Petersen paa Hjørnet af Badstuestræde. Emmeline
i Scribes Stykke illustrerer denne Sætning; thi fra
først til sidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
