Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
365
bøvede Pleje; Kierkegaard svarte, at det maatte
kunne overvinde enhver Art Modgang eller Modstand,
og Svaret var forklarligt nok i hans Mund. Men i
Virkeligheden har den ene af de Stridende ikke mere
Ret end den anden. Naturen bærer sig, naar Talen
er om Menneskeliv, ganske saaledes ad som med de
laveste Dyre- og Plantearter, den udsaar Tusinder
af Spirer, af hvilke det kun ved sammenstødende
gunstige Omstændigheders Magt lykkes enkelte af de
mest levedygtige at naa til den højeste Blomstring.
Da nu ethvert Blik udefter, til Slægtens Formaal,
til det Historiske er den Enkelte forbudt, da
den Retning, i hvilken Individets Stræben ledes,
alene er indefter, i Inderlighed og til Inderlighed,
følger allerede deraf, at der for Kierkegaard ikke
gives nogen saglig Sandhed. Det er umuligt paa saglig
Maade at bevise Bibelens Sandhed, umuligt paa saglig
Maade at godt_ gøre Bibelgudens Eksistens*). Hvad
nyttede det desuden om En tankeløst og lidenskabsløst
og plaprende eller som en Erasmus Montanus i tom
Forfængelighed fremsagde udvortes Sandheder? Var han
vel i Sandheden, hvis hans Forhold til disse Sandheder
ikke var sandt? Nej, uden Tilegnelse, uden Inderlighed
gives der for en Eksisterende ikke nogen Sandhed. Paa
Forholdet kommer det an. Og «naar blot dette Forholds
Hvorledes er i Sandhed, saa er Individet i Sandhed,
selv om det saaledes forholdt sig til Usandheden.»
(Afsl Eftskr. 146.)
Berettiget synes imidlertid den Indvending, at ved
Bestemmelsen af Sandheden blot som Opfattelsens
Inderlighed bliver Galskab og Sandhed ikke til at
skille ad. Kierkegaard af bøder Indvendingen ve,d
den Bemærkning, at Inderlighedens Udebliven ogsaa er
Galskab. Og for at stemple denne fortæller han en
Anekdote fra et Sindssygehospital. En Patient i et
saadant har i Sinde at løbe bort og springer rigtigt
ud af Vinduet. Han befinder sig nu i Anstaltens Have
og er netop klog nok til den Betragtning, at man
rimeligvis vil skaffe ham ind igen, hvis han ikke ved
at sige noget uomtvisteligt, sagligt Sandt, tilfulde
kan overbevise enhver Mødende om, at hans Forstand er
aldeles i Orden. Som han gaar og tænker over dette,
ser han en Keglekugle ligge
*) Jeg betragter Naturen for at finde Gud, jeg ser
jo ogsaa Almagt og Visdom, men jeg ser tillige meget
Andet, som ængster og forstyrrer. Summa summarum
heraf bliver den objektive Uvished. Joh. Climacus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
