Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 .
M. Goldschmidt
I en saadan Grad, at man lægger Bogen bort med den
Uvilje, man føler mod Koketteri og Affektation. Naar
i Kolerabreve den unge Mand, ene ledet af en
hemmelighedsfuld Tro paa, at dér, i dette Hus, maa den
ham forjættede Kvinde findes, farer løs imod Værelset
og slaar Fyldingen ud af Døren, da er den barnlige
Tillid her blevet til en Slags Nervekrampe, og naar
Forfatteren i Ravnen lader en dansk Sømand i vore
Dage fare Verden rundt for at finde og fange en Ravn,
som, efter hvad der er ham opgivet, har en Lykkesten
i Munden, saa minder denne vidt drevne Uskyldighed
levende om hin berømmelige Replik i Voltelens Marens
Kæreste: «Tænk, jeg er saa naiv, at jeg tror, Storken
kommer med de smaa Børn!» Henstillet fordringsløs! og
halvt I Spøg bliver Goldschmidts poetiske Tro
tiltalende som Tro paa det styrende Tilfælde (Den
flyvende Post, Kærlighedshistorien Henrik og Rosalie),
men undertiden er. Tilfældet dybsindigt og romanagtigt
i slet Forstand, f. Eks. hvor Otto i Hjemløs paa sin
Vandring med Camilla pludseligt træffer Pauline i et
Kloster i Schweiz.
Som da nu for Goldschmidt det Tilstræbte i
Almindelighed ikke er det klare Aandige, men det
anstrengt Barnlige, saaledes er ogsaa sjæleligt det
Højeste for ham ikke Karakteren, men den <ddeale»
Stræben, der forekommer paa hver Side i hans Romaner,
to Gange paa hver Side i Hjemløs. Til en vis Grad
er Karakter naturligvis Aandssneverhed. Goldschmidt
er for alsidig til at ynde Aandssneverhed, selv i
Skikkelse af Karakter. Han har det da ikke heller i
sin Magt at fremstille en mandig Personlighed. Det
bedste Bevis derfor er det uhyggelige Indtryk, man
under Læsningen modtager ved de Anfald af Drabelighed,
som han imellemstunder lader sine Helte have for ogsaa
at faa denne Side af Mandsnaturen med. Et Eksempel
fremfor alle er det latterlige Sted i Hjemløs,
hvor Otto opfordrer Schiødt til at ride til Byen,
<skyde alle deres Uvenner ned og falde kæmpende*. Et
andet Eksempel er Udgangen paa den portugisiske
Kærlighedshistorie, hvor den skinsyge Ægtemand blot
ved et Blik paa Bysten af sin Hustru trækker den
pligtskyldigt tjenstgørende, sydlandske Dolk af sit
Bælte og støder Kunstneren den i Hjærtet. Et tredie
Eksempel er Jakobs Udbrud i-En Jøde: «Jeg havde et
Øjeblik tænkt at gaa ud paa Gaden med en Kniv i hver
Haand og støde ned, saalænge jeg kunde røre mig.»
At Goldschmidt i sine Dannelsesromaner stundom
gør sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
