Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
J. P. Jacobsen
Reaktionarisme og dø som Riddere af Danebrogen. Men
der vil blive mange Aviser trykt inden den Dag
kommer.
Om Forholdene hjemme lever jeg i en dunkel Uvidenhed,
der nu og da opklares et flygtigt Minut ved mystiske
Antydninger (altid givne i den de hjemmeværende
Korrespondenters saa }Tndede Form: «som du vel har
hørt» eller «som du sagtens véd») for at blive dobbelt
mørk bagefter. Man kunde næsten faa Hjemve deraf -
af Længsel efter at faa Løsningen paa disse Gaader
og halve Ord. Om Adressesagen (Deres Adressesag)
er jeg dog nogenlunde oplyst, takket være en Ven,
der sendte mig Avisartiklerne olesangaaencle. Næst
efter en Fornemmelse, at trænge til at blive vasket
af, vakte disse Dokumenter en stille Vrede hos mig -
ikke mod Dyrene, de dumme, Ildesindede Dyr, men mod
de rare gode Venner. Hvor jeg elsker denne Travlhed
efter Skibbruddet, denne virksomme Løben efter
Rednings-baad og Raketter efter at Mandskabet længst
er død og druknet, denne behjertede Aandsnærværelse,
naar Ulykken er sket. Jeg holder ogsaa meget af
den mærkværdige Frygt, somme Folk har for at blive
beskyldt for at mene noget, som de slet ikke mener;
de er saa bange for at blive stillet et Haarsbred
nærmere henimod Fritænkningens yderste Venstre,
at de rykke sig til Højre i en smaatrinet Marsch af
Forklaringer og Belysninger.
Af Deres Brev ser jeg, at Drachmann nuancerer eii
Kende; det er ganske vist ufrivilligt. Han hører til
et Slags Mennesker, jeg en Gang har hørt kalde for
Idealister. Ikke dog til Rubriken Litr. A. Nr. l -
trekvartblods eller mindre. Vi har en gammel Talemaade
i Thy, der siger, at man skal blive ved Jorden med
den ene Ende - rnan kan staa paa den yderste Spids
af Taaspidsen, strække sig saa højt op, man. vil,
ovenud om saa skal være; men den ene Ende, om det end
er aldrig saa lidt af den, skal blive ved Jorden. Det
er det, disse Idealister ikke altid kan, de gribes
imellem af Flyvekrampe, og trækker begge Benene til
sig, og hvor de saa kan gaa hen, det er uberegneligt
baade for dem selv og andre - men Drachmann kommer
nok ned igen.
Helbredet er godt. Klimaet udmærket for
mig. Produktionen^ er lidt langtrukken. Jeg læser en
Del; udelukkende Fransk: Gautier, Hugo, Cherbuliez,
Flaubert, Zola, Feuillet o. s. v., o. s. v. - Af
Flauberts nye Fortællinger finder jeg Vn cæur simple
udmærket, men lidt trykkende, St. Julien VHospitalier,
eller hvad den hedder, er et rent Mesterværk. Det er
virkelig en gammel Kirkérude, en Perle af en Rude. Den
sidste Fortælling Herodias keder mig. Den er ganske
som Salammbo som jeg ikke har kunnet udholde. I
Politik læser jeg kim XIX siécle.
Saavel den svenske som den tyske
Oversættelse af M. Grubbe er
*..*
*»"
færdig, begge komme en Gang i Januar. - Jeg lærer ikke
at tale Fransk her, da Pensionssproget er Engelsk og
Tysk.
Jeg begynder at faa en Anelse om hvad et Bjerg er
og haaber i Løbet af det næste Fjerdingaar at lære
at sige det, da jeg hver Dag gør Studier fra mine
Vinduer, hvoraf det ene vender mod Søen og Savoyens
Bjerge, det andet mod Chillon og Dent du Midi. Der er
ikke et Værelse i hele Byen med en Udsigt som min -
bilder jeg mig ind.
Med venligst Hilsen og Ønsket om et glædeligt nyt
Aar.
Deres
J. P. Jacobsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
