Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Henrik
Ibsen
rindeiiglied. Han har, som jeg ovenfor hævdede,
øjensynlig begyndt sin Bane uden overvættes
Selvtillid.
Og som Venskabet under visse Omstændigheder kan
blive en Hindring for den Enkeltes Selvstændighed,
saaledes Ægteskabet. Derfor vægrer Nora sig ved at
anse Pligterne mod sin Mand og sine Børn for sine
helligste Pligter; en helligere Pligt har hun imod
sig selv. Derfor svarer hun paa Helmers: «Du er først
og fremmest Hustru og Moder»:
«Jeg tror, at jeg er først og fremmest et Menneske -
eller ialfald at jeg skal forsøge paa at bli’e det».
Ibsen deler med Kierkegaard den Overbevisning, at
der i ethvert enkelt Menneske slumrer en Kæmpesjæl,
en uovervindelig Magt; men han har den i en anden
Form end Kierkegaard, for hvem Personlighedens Værd
er et overnaturligt, medens Ibsen staar paa jordisk
Grund. Mennesket skal hos ham blive enkelt ikke
for højere Magters Skyld, men for sin egen. Og da
det fremfor Alt skal staa frit, staa helt, bliver
Indrømmelserne til Verden ham Fjenden, det onde
Princip.
Her staar vi ved Grundtanken i Brand. Man huske,
hvorledes Brand taler om at
frem af disse Sjælestumper, af disse Aandens
Torsoklumper, af disse Ho’der, disse Hænder et Helt
skal gaa, saa Herren kender sin Mand igen, sit største
Værk, sin Ætling, Adam, ung og stærk.
Derfor maa «AIt eller Intet» blive Brands
tilsyneladende saa umenneskelige Løsen. Derfor bliver
^Akkordens Aand» ham endnu i Dødsøjeblikket ikke Andet
end en Fristerinde, der fordrer en Lillefinger for
at bemægtige sig hans hele Haand, og derfor vender
Akkordens Aand i Peer Gynt tilbage som Bøjgen, det
vil sige alt det Fejge, Smidige i Mennesket, det,
som bøjer af og udenom :
Slaa fra dig!
Bøjgen er ikke gal. Slaa!
Bøjgen slaar ikke.
Kæmp! du skal! Den store Bøjgen vinder uden at kæmpe.
***.**.*.*.** . * *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
