Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Henrik
Ibsen
Retning, som han i sin Ungdom slog ind paa med Brand
og Peer Gynt. Men føler her for første Gang afgjort,
og med en vis Vemod, at det krigerske Tidsrum i Ibsens
Digterliv er til Ende. Stykket virker som et med stor*
og fantastisk Kunst gennemført sjælevidenskabeligt
Forsøg. Det spiller ikke i det klare Dagslys, men i
en Rembrandtsk Belysning, i hvilken fra Baggrundens
Mørke «den fremmede Mand», den mystiske Genstand
for kvindelig Længsel efter det Ubundne og for
kvindelig Angst overfor det Ubekendte, træder frem
nogle Øjeblikke for lige saa pludseligt at forsvinde
for bestandig. Den hemmelighedsfulde Magt, som den
fremmede Sømand har over Eliida, brydes i samme Minut,
som Wangel overlader hende den fri Afgørelse.
Det vilde være smaaligt at opholde sig ved de ret
anselige Usandsynligheder, man maa tage med i Købet,
ifald man vil gaa ind paa Digterens Forudsætninger
- den fremmede Mands Sja^ls-beskaffenhed, hans
Forberedelser til at Eliida paa Stedet kan rejse
med ham o. s. v. - værre er den Formalisme, som i
Slutningen bryder frem, Troen paa Trylleformlen: /
Frihed, under Ansvar, der forvandler Alt, skønt Alt
bliver det Samme. Der er faa Ting, som en efter
/Eventyrets Mysterium higen d e Kvinde mindre
be-roliges ved end sædelige Goder som Valg under
Ansvar.
Med Ibsens hele digteriske Mesterskab er Husets
to unge Døtre tegnede. Hilde er her endnu kun den
oversprudlende, ret grusomme og dog til Kærlighed
trængende halvvoksne Tøs; hun bliver som bekendt
senere den storstilede Heltinde i Bygmester
Solness. Bolette er den unge Pige, der føler sig
tvungen til at lade alle gyldne Ungdomsdrømme fare
for at indgaa Ægteskab med en brav, meget ældre og
af hende ikke elsket Mand. Gribende virker det. at
Forældrenes Tragedie (her Ellidas utilfredsstillende
Forbindelse med den aldrende Wangel) nøjagtigt
gentager sig i Børnenes Liv. Man ser ligesom ind i
et endeløst Perspektiv af jordiske Skuffelser.
Med Hedda Gabler betraadte Ibsen paany
Virkelighedsdigt-ningens Grund. Her er intet
Sindbillede, kun en med skarpeste Nøjagtighed
gennemført Granskning og Levendegøren af en stort
anlagt og smaaligt udviklet ung Kvinde, som paa en
Gang er stærk og fejg, begejstret og hensyntagende,
højtstræbende og plat, herskesyg og ondskabsfuld,
gammeldags og i sin Vanslægtethed moderne. Som en
engelsk Kritiker skrev: kort sagt den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
