Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
375
og anstiller Forsøg med hverandre. Selv Pagen William
Taylor kender og beskriver Darnleys Sjælstilstand
som en Læge kender og beskriver en Sygdom, Murray
og Darnley skildrer sig selv, Lethington skildrer
Bothwell og Murray. Maria spørger efter Nøglen til
Rizzios, Knox efter Nøglen til Darnleys Karakter;
ja Rizzios Mord er i Grunden et psykologisk Forsøg,
som Darnley anstiller paa Maria for at erobre hende
tilbage ved Rædsel, da det ikke vil lykkes ham at
vinde hende ved Kærlighed. Men medens alle disse
Mennesker tænker som Psykologer, taler de alle
som Digtere, og denne Udtryksmaadens digteriske,
næsten Shakespeareske Pragt, der forsaavidt er
sand, som Renæssancetidens Mennesker gennemgaaende
følte som Kunstnere og talte som Poeter, forhøjer
den Tiltrækning, der udgaar fra Hovedpersonernes
Ejendommelighed.
Det lille Skuespil De Nygifte behandler et simpelt,
almengyldigt, menneskeligt Grundforhold, den unge
Kones Udløsning fra Forældrenes Hjem, Striden i den
unge Kvindes Sjæl mellem den medfødte og tilvante
Kærlighed til Fader og Moder og den nye, endnu
svage Kærlighed til Manden - en Revolution eller
Evolution, der foregaar med en aandelig Fødsels
Naturnødven-dighed og Lidelser. Under almindelige
Forhold vil Betydningen af dette Brud ikke fremtræde
saa skarpt, fordi det opfattes som Noget, der
maa saa være, og hyppigt snarere har Præget af en
Befrielse end af en Løsrivelse. Digtes imidlertid
Forholdene noget mindre normale; er Forældrenes
Kærlighed ualmindelig egoistisk eller øm og den gode,
velopdragne Datters Elskov til sin Udkaarne langt
mindre udviklet end Pietetsfølelsen mod de Gamle,
saa foreligger her en Opgave, et dramatisk Sammenstød
og en Kamp med uvis Udgang. Ideen er, som man ser,
fortræffelig, almenmenneskelig som den er.
Mod Udførelsen lader der sig gøre adskillige
Indvendinger, af hvilke denne er den vigtigste: Hvor
kan Axel, naar han allerede med en Kraftanstrengelse
river Laura løs fra Fædrenehjemmet, være svag og dum
nok til at lade Hjemmet i Mathildes Skikkelse følge
hende paa Rejsen? Uden hende vilde Alt jo være gaaet
langt mere glat og let. Der siges vel i Slutningen
af Stykket, at uden hende havde de to aldrig fundet
hinanden; dette er imidlertid ikke indlysende og i
ethvert Tilfælde uheldigt. Den egenlige digteriske
Opgave vilde været at vise, hvorledes de to uden
fremmed Hjælp blev rette Ægtefolk; det er en daarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
