Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
383
himmelraabende Uret; men man sad fast i en stille,
tung Selvtilfredshed, man vuggede sig i Forhaabninger
om snarlig ydre Oprejsning, man glædede sig ved de
Sympatier, det tapre Forsvar havde vundet Danmark i
Europa; man hvilede sig ud paa sine Laurbær, og man
hensank i en Dvale.
Og medens man sov, saa drømte man. Den dannede og
især den halvdannede Verden i Danmark og Norge
drømte, at den var Europas Salt. Man drømte, at
man foryngede de fremmede Folk ved sin Idealisme,
sine Grundtvigske eller Kierkegaardske Idealer, sin
stærke Aarvaagenhed. Man drømte, at man var den Kraft,
der kunde beherske Verden, men som af gaadefulde,
ubegribelige Grunde i en længere Aarrække havde
foretrukket at tygge Sul fra Fremmedes Bord. Man
drømte, at man var det frie, mægtige Norden, der førte
Folkenes Sag til Sejr - og vaagnede ufri, afmægtig,
uvidende.
Da der saa i Begyndelsen af Halvfjerdserne i Danmark
opstod en moderne aandelig og literær Bevægelse, af
hvilken der i det forgangne Tiaar har udviklet sig
en ny poetisk og kritisk Retning, forplantede det i
Danmark vakte aandelige Røre sig hurtigt til Norge,
hvor originale Videnskabsmænd under Paavirkninger
fra England og Frankrig fremkaldte en beslægtet
Bevægelse i Ungdommens Sind, og snart aabenbarede
Bjørnsons Digtning, at - som han selv har udtrykt det
- efter hans fyrretyvende Aar nye og rige Kilder var
sprungne op i hans Indre. Pludselig viste det sig, at
der var kommen ny Fart i hans Frembringen. Den moderne
Verden laa aaben for hans Blik. Han havde, som han en
Gang udtrykte det i et Privatbrev, faaet «de Øjne,
som saa, de Øren, som hørte». En ny Tids Ideer var,
ham selv neppe bevidst, slaaede ned i hans modtagelige
Digteraand og havde dulgt befrugtet den. Han læste
i hine Aar overordenlig Meget, Bøger i mange Sprog
og af mange Slags. Norges historiske Kritik har vel
paavirket ham tidligst. Et dybt Indtryk modtog han
af Stuart Mills rolige Storhed og ophøjede Frisind;
Darwins mægtige Gisning udvidede hans Synskres,
den filologiske Kritik hos Mænd som Steinthal og
Max Muller gav ham.et nyt Syn paa Religionerne,
den literære Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
