Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Esaias
Tegner
Nu år det host,
stormande håfVer sig Iiafvets brost. Ack, men hur
gerna jag snte åndå derute!
Dog jeg vil ikke fortabe mig i Citater. Straks da
det gøtiske Forbunds Tidsskrift Idmia for Aaret
1820 bragte den 16de-19de Sang af Frithiof, gik en
Beundringsmnmlen over Sverig. Selv Fosforisterne
strakte rørte Haanden ud til Forsoning. 1822 fulgte
de fem sidste Sange og modtoges med ikke ringere
Varme, 1825 laa Værket færdigt som en Helhed. Men
endnu før dette var sket, havde dets Ry udbredt sig
til Nabolandene, særlig til Tyskland, med Stemplet
af hvis Anerkendelse et nordisk Værk som bekendt
helst maa være forsynet, for ret at trænge igennem
hjemme. Tegners første Oversætterinde, den som Goethes
Veninde ofte nævnte Fru Amalie v. Hellvig, havde
gjort den gamle Mester bekendt med Brudstykkerne
af Frilhiof og vundet ham for dem. Han henledede
de Tyskes Opmærksomhed derpaa, og skønt det, han
har skrevet om Tegner, Alt i Alt neppe beløber sig
til en halv Snes Linier, affattede i hans Alderdoms
Parykstil, kan man tænke, til hvilken Begivenhed
en Anerkendelse fra Goethes Side voksede op i et
lille Land som Sverig*). Endnu den Dag idag bliver
Svenskerne ikke trætte af at fortælle, «huru Goethe
från sin sångarthron hyllande sånkte sin under lagrar
grånade hjessa*, og det Rygte udbredte sig snart i
Sverig, at Goethe til Amalie v. Hellvig havde skrevet
«att han sokt poesien i sodern och i ostern, men
nu slutligen funnit henne i norden***). Ikke mange
Aar efter, at Frilhiof udkom, var Værket allerede
i den almindelige Bevidsthed fastslaaet som Sverigs
Nationaldigt, og Beundringen for Tegner steg i hans
Fædreland med Digtets stigende Almenyndest, ja steg
efter hans Død saa stærkt, at den omtrent druknede
al Kritik og naaede
*) Goethes Ord lyder: <’Wie vorzuglich diese Gedichte
seyen, durfen wir imsern, mit dem Norden befreundeten
Lesern, nicht erst umståndlich vorrechnen. Moge der
Verfasser aufs eiligste das ganze Werk vollenden,
damit wir dieses See-Epos in gleichem Sinn und Toii
vollstiindig erhalten. Nur das Wenige fugen wir hinzu,
dass die alte, kraftige, gigantisch-bar-barische
Dichtart, olme das wir recht wissen wie es zugeht, uns
auf eine neue sinnigzarte Weise, und doch unentstellt,
hochst angenehm entgegen kommt,»
**) Vendinger, benyttede af C. W, Bottiger og
J. H. Thomander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
