Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
581
frimodigt Vellevned udpræget. Hans tidlige Giftermaal
paa Grundlag af en Barndomsforelskelse lagde kun
ringe Baand paa ham. Hans nære Forhold til en
Dame i Lund var Samtalegenstand i den lille By,
og der herkede blandt de Indviede ingen Tvivl om,
at en lille Pige, som (født 1821) bar et andet Navn
end hans, men hvis Lighed med ham var paafaldende
(og som senere blev vanvittig i samme Alder som han)
var hans Datter. I et af Thomånders Breve fra 1827
findes herom følgende Udtalelse: «En anden Historie
gjorde Tegner endnu mere mismodig. For en Fru Palm
har han næret meget varme Følelser. Fra hendes Klaver
gik han aldrig, naar hun spilte. Atterboms Hulda rosa
var hans Yndlingsstykke. Jeg havde advaret den ældste
Frøken mod at spille det, fordi jeg vidste, at da kom
den onde Aand over Saul. Men som det oftest sker,
det Forbudne blev gjort, medens hun troede at han
var sammen med os, og han ikke desmindre stod udenfor
Døren til det Værelse, hvori hun sad. Hon var neppe
bleven færdig med ved min Hjemkomst at betro mig,
hvor lykkeligt hun var kommen til Ende med Hulda rosa,
inden Tegner kom ind; i samme Øjeblik bad han om at
maatte faa Hulda rosa at høre istedenfor Grusell’s
Frithiof, og fra det Øjeblik af var hans gode Stemning
forbi paa Aarup. Endnu paa Stensnæs havde det Onde
ikke forladt ham.»*) I et Brev fra Tegner af Maj
1826 hedder det i Overensstemmelse hermed: «Til Sang
havde jeg i Særdeleshed vænnet mig de sidste Aar i
Lund, hvor jeg daglig havde Lejlighed til at høre
en Kvindestemme, som endnu uafladelig genlyder i mit
Hjerte.» (E. S. II, 128).
. Om den ovennævnte Dame findes, saavidt jeg
kan skønne, i Tegners samtlige Skrifter intet
Andet end en Notits til Digtene Knutssystern og
Euphrosyne saalydende: «Konsistorialraaden Palm, en
af Forfatterens nærmeste Venner i Lund, havde til
Søster i Knudsgildet faaet Euphrosyne Hising, som
senere blev hans Hustru.» Det første af Digtene (fra
1816) er et Slags rimet Frierbrev, skrevet for Vennen
til den smukke unge Pige, det andet, ligeledes fra
Digterens Ungdom, forherliger den unge Frues Skønhed,
hendes ædle Ansigtstræk, hendes Øjne, Smilehullerne
i hendes Kinder, hendes Arme og Hænder, hendes
*) J. H. Thomander: Tankar och lojen 31, 79. Hulda
rosa findes i Slutningen af Lycksalighetens O,
første Del og Digtets Indhold er ligesaa betegnende
som Situationen, hvori det forekommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
