Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Carl Snoilsky (f. 1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 Carl
Snoilsky
* Der gaar en mild Yppighedsglæde gennem denne
Ouvertures
Jubelsang over Landet med de solbrændte
Vingaardspiger, «hvor de rødeste Læber le», men
en saadan, der smelter sammen med varm Begejstring
for Folkenes Uafhængighedskamp. Det varsler godt,
at Digteren vil holde sin Gudstjeneste ikke i
Domkirkerne, men paa Marken ved Magenta, og at
alle de gamle Vaser af Guld og Ler er ham Intet i
Sammenligning med «det simple Sværd paa Caprera»,
Saaledes anslaar Forspillet begge de Strenge,
der klinger gennem Snoilskys Ungdomspoesier; den
erotiske og den politiske Streng, den friske og
sanselige Nydelseslyst, ved hvilken han var nærmere
beslægtet med Christian Winther end med nogen lyrisk
Digter i sit eget Land, og det ungdommelige Sværmeri
for et Ideal af aandelig og politisk Frihed, gennem
hvilket han stod i Forbindelse med sin Tidsalder
og med Verdenshistorien. - Har har endnu de samme
sunde og aabne Sanser? Staar han endnu i Forhold til
sin Tid og dens Historie? Det er et Spørgsmaal, som
Digterens sidste Sonetter ikke giver noget aldeles
fyldestgørende Svar paa.
Snoilsky er som Digter Turist. Hvad han hyppigst har
formet til Vers, det er Rejseindtryk fra Italien,
Spanien, Frankrig, Danmark og Tyskland. Hvad vi med
ham først og fremmest oplever, det er Gondolfarter,
Galleri vandringer, Ambassadeballer og Badestedernes
fashionable Aftenselskaber; ja selv Sverig synes han
at se «ur waggonsfonsteret»; han har i sit Album
en Vaskerpige fra Neapel, en stolt ung Pige fra
Zaragoza, en Brasilianer-inde, en Zigøjnerske, en
Kreolerinde, en Pariserinde og et Par Irlænderinder,
malte med Kækhed og Elegance, men det er altsammen
Turist-Erindringer. Det Bedste er, at disse Studier
næsten alle er gjorte lejlighedsvis, henkastede alt
som Øjeblikket frembød en Anledning til at foretage
dem, og kun ved ganske enkelte af dem, som nogle af de
spanske, har man det Indtryk, at selve Studiesamlingen
har været Rejsens Formaal. Jeg vil ikke sværge paa, at
Digterens iøvrigt saa udprægede Liberalisme ikke har
en lille Bismag af den samme Turistbeskaffenhed. Ogsaa
den er Had og Kærlighed i Forhold til det Fremmede
og Fjerne. Digteren er ingen Beundrer af Pavedømmet
og en varmblodig Fjende af Rusland. Men man kan have
en levende Uvilje mod Oplysningshadet - i Rom, og
en levende Medfølelse for Friheden - i Polen, uden
at Ens Digte derfor er en mindre velset Gæst i nogen
skandinavisk Salon. Jeg vilde ønske, at der blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
