Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Delphine
107
Friheden, at Aarhundrederne, som kommer, altid uden
Strenghed vil bedømme de Begivenheder, som hidførte
Frihedens nye Tidsalder.*
Saavidt kæmper Bogen imod bestemte
Samfundsindretninger, paa hver Side kæmper den
desuden imod det hele vidtforgrenede Væv af gængse
og faste Meninger, af Fordomme, hvormed de fleste
Mennesker er pansrede Lag over Lag, af Anskuelser,
som ikke maa røres, fordi de indenfor saa og saa
mange Kvadratmiles Omfang anses for hellige. Det
kan ikke siges for utvetydigt, at i dette Punkt
er denne Bog betydelig og livskraftig som faa af
Emigrantliteraturens Frembringelser. Thi dertil har et
Folk en Literatur, at det kan faa sin Synskres udvidet
og sin Livsanskuelse konfronteret med Livet. Fra
sin tidligste Ungdom forefinder i det moderne
Samfund Personligheden et yderst sammensat Kostyme
af Fordomme, som den skal trække paa. «Hvorledes,
spørger Manden, er det nødvendigt, at jeg ifører mig
denne hullede Kappe? kan jeg ikke slippe for denne
gamle Pjalt? er det uundgaaeligt, at jeg skal sværte
mig i Ansigtet eller bære denne fromme Faaremaske? -
Skal jeg forpligte mig til at mene, at Polichinel
ikke har nogen Pukkel, skal jeg tro, at Pierrot er
højærværdig og anse Harlekin for en Alvorsmand? Maa
jeg slet ikke kigge nogen af dem op i Ansigtet og
ikke skrive i nogen Haand: <Jeg kender dig, smukke
Maske!»? Er der slet ingen Naade? Der er ingen Naade,
ifald du ikke vil prygles af Polichinel og sparkes
af Pierrot og smage Harlekins Briks. Men Literaturen
er eller bør være det Sted, hvor alt det officielle
Væsen ophører, Vedtægten er afskaffet, Maskerne rives
af og det Uhørte, Oprørende: Sandheden siges.
Den Modstand, Delphine vakte, var stærk. Tidens
mest bekendte Kritiker skrev: «Man kan ikke tænke
sig farligere og mere usædelige Grundsætninger
end dem, som udbredes i dette Værk. Forfatterinden
synes ikke at mindes de Anskuelser, i hvilke hun
som Neckers Datter er opdraget; uden Hensyn til sin
Families protestantiske Tro udtaler hun sin Ringeagt
for Aabenbaringen, og har i dette slette Arbejde,
sorn forøvrigt er forfattet med ikke ringe Evner,
skrevet et langt Forsvar for Skilsmisse. Delphine
taler om Kærligheden som en Bakkantinde, om Gud som
en Kvæker, om Døden som en Grenadér og om Moralen som
en Sofist.> - Store Ord, men de samme store Ord, som
Fremtiden bestandig maa høre af den tandløse Fortid,
hvis svære Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
