Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barante
185
deres sædelige og gudelige Beskaffenhed. Man var langt
mindre opsat paa at gendrive sine Modstandere end
paa at fraskrive dem Sans for det Ædleste, Opsving
mod det Højeste, Pligtfølelse og Varme.
Hos Fru de Stael er Frygten for Sensualismen kun
afledet. Den højhjertede Kvinde, der med al sin
Sandhedskærlighed er og bliver Dilettant i Filosofien,
frygter naivt for, at den sensualistiske Sjælelære
bringer Sindene til modstandsløst at underkaste sig
Napoleons Tvangsvælde, og af Kærlighed til Friheden
søger hun Vaaben imod den. Barante, som er en Mand,
har ikke hendes Undskyldning. Ogsaa for ham er
Descartes og Leib-niz ikke blot store Tænkere, men
Indehavere af det gode Princip i Metafysiken, ret
som om moralske Begreber kunde finde Anvendelse paa
en Metafysik. «Muligvis,» siger han, «tabte de sig
undertiden i taagede Egne, men de fulgte idetmindste
en ophøjet Retning, deres Lære stemmer overens med
de Tanker, der bevæger os, naar vi tænker dybt over
os selv, og denne Bane førte nødvendigvis til de
ædleste Videnskaber, til Religionen og til Moralen.»
Og nu fortæller han, hvorledes man blev træt af at
følge dem, hvorledes man begav sig ind paa Locke’s
og Hume’s Baner, og han fremstiller ikke dette som
en modsat, ligeberettiget Ensidighed, men som en
Fornedrelse af Menneskevæsenet, en «Nedværdigelse»
af Videnskaben. Han finder det naturligt at bekæmpe
Spinoza (som han slaar sammen med Hobbes) ikke blot
med Grunde, men «med Harme**).
Han fremstiller imod de Erfaringstroende Kants
bekendte Lære om at Forstandsformerne er givne med
vor Aands Bygning og udvikler, at et Indbegreb af
religiøse Anlæg ligeledes findes medfødt til alle
Tider og hos alle Folk, Overalt og altid, mener han,
finder man Troen paa et Liv efter Døden, Ærefrygt for
de Døde, og Jordfæstelse af dem i den Overbevisning,
at Livet ikke er tilende for dem, endelig en Tro paa,
at Naturen engang er bleven til og engang vil gaa
tilgrunde. Dette er for ham omtrent som for Benjamin
Constant de sjælelige Elementer som udgør Religionens
faste Grundvold. Han forstaar end ikke, at disse kan
lade sig føre tilbage til endnu simplere Elementer,
der ogsaa ’forefindes udenfor Religiøsiteten. Thi
han forsker ikke frit, han betragter det som en Ære
at overtage hvad han kalder
*) De la litt. francaise 213.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
