Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Tysklands romantiske
Skole
og ængst ikke mere Deres Hjerte og Deres
Samvittighed. Naturen er saamænd stenet nok. Jeg
forandrer aldrig min Tænkemaade om den Sag. Jeg
forstaar ikke denne Dyd og kan ikke kalde Nogen
salig for dens Skyld. Religionen her paa Jorden er
ikke Andet end Udviklingen og Vedligeholdelsen af de
Kræfter og Anlæg, som vort Væsen besidder. Vi skal
ikke finde os i nogen Tvang, men heller ikke i noget
uretfærdigt Afkald. Lad kun altid den kække, kraftige,
modne Menneskenatur, der er sig sin Kraft bevidst og
bruger sin Kraft, have sin Vilje; men Menneskeheden
i vort Slægtled er ussel og jammerlig. Alle vore Love
er Følger af den elendigste Ynkelighed og de usleste
Behov og sjældent engang af Klogskab. Kærlighed
behøver ingen Lov.>
Der taler en kraftig Aand ud af dette Brev. Springet
herfra og til Grundtanken i Lacinde er ikke stort,
men Faldet herfra og til Lucinde’s platte Udførelse er
dybt. Dog ret forstaas disse Udbrud først, naar man
ser de selskabelige Forhold, fra hvilke de udsprang,
og naar man véd, at de ikke er enkelte løsrevne og
tilfældige Udfald, men betingede ved de poetiske
Naturers gennemgaaende Forhold til Samfundet da.
De tyske Klassikeres Hovedkvarter og Samlingspunkt
var dengang Weimar. Aarsagen til, at saa lille
en By i et lille Hertugdømme blev det, lader sig
uden Vanskelighed paavise. Af Tysklands to store
Fyrster var Joseph den Anden altfor optagen
af sine Reformbestræbelser, altfor ivrig for
Forstandsoplysningen til at have nogen Deltagelse
tilovers for den tyske Poesi, og den voltairianske
Friedrich af Prøjsen var som bekendt altfor fransk
i Smag og Aandsretning til at have nogen Interesse
for Tysklands-Digtere. Det blev da Smaahofferne,
der tog sig af dem; Schiller havde sit Tilhold i
Mannheim, Jean Paul sit i Gotha, Goethe var bosat
i Weimar. I mange Tider havde Digtervirksomheden
i Tyskland intet Arnested havt. Nu blev Weimar et
Midtpunkt. Goethe kaldte Herder dertil; Wieland var
der allerede fra 1772 af; Schiller var bleven ansat
i det nærliggende Jena. Weimar var da det Sted,
hvor i Liv som i Lære Lidenskaben mest hensynsløst
og fordomsfrit blev forgudet som poetisk overfor
Samfundets Vedtægt. «Ak! her er Kvinder!» udbryder
Jean Paul, da han kommer til Weimar, «her er Alt
revolutionært dristigt, og det at være Hustru betyder
Intet» Wieland tager sin tidligere Elskede, Sophie
v. La Roche, i Huset «for at leve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
