Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - II. Hölderlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holderlin
235
og en Inderlighed, der bestandig bliver sig lig
.... han lider under det Uoprettelige*. Og da Idealet
nu legemliggør sig for ham i det græske Liv, saaledes
som han drømmer, det har været, saa er hans hele
Forfattervirksomhed en eneste lang Længselsklage
efter det tabte Hellas. Intet kunde være mindre
græsk og mere romantisk end en saadan Længsel; den
har ganske samme overstadige Karakter hos Schack
Staffeldt, der samtidigt i sine Vers længes efter det
Gammelnordiske, og hos Wacken-roder, der sværmer for
det Gammeltyske. Som Holderlins Landskaber er ugræske,
saaledes er ogsaa hans moderne Grækere i Hyperton
ganske uhistoriske og unationale; de er ædle, af
Schiller paavirkede, tyske Sværmere. Han har vist ret
godt følt det; men ham forekom de enkelte Udkaarne
Aanders Lod i Tyskland frygtelig. Skønt han i sine
Digte viser sig som varm Fædrelandsven og har besunget
det romantiske Heidelberg i antike Strofer, var dog
tysk og græsk Væsen for ham Modsætninger som Barbari
og Kultur. I et Brev til sin Broder skriver han om
sit eget Forhold til Grækerne: «Trods al min gode
Vilje kan ogsaa jeg i Alt, hvad jeg gør og tænker, kun
usikkert famle i disse enestaaende Menneskers Spor,
og er i hvad jeg foretager mig og udtaler ofte kun
saameget des mere kejtet og urimelig, som jeg, ligesom
Gæssene, staar med de platte Fødder i det moderne
Vand og afmægtigt stræber at løfte mig paa mine
Vinger op imod den græske Himmel.» Og i Slutningen
af Hyperton hedder det om Tyskerne: ^Barbarer er de
fra Arildstid af. Ved Flid og Videnskab, ja selv ved
Religion er de kun blevne endnu mere barbariske, dybt
ude af Stand til nogensomhelst guddommelig Følelse,
fordærvede indtil Marv og Ben med Hensyn til Nydelse
af de hellige Gratiers Lykke; i deres Overdriven
og deres Ynkelighed er de utaalelige for enhver vel
artet Sjæl, klangløse og uharmoniske som Skaarene af
en ituslaaet Vase.» Om Tysklands Digtere og Kunstnere
siger han, at de afgiver et hjerteskærende Skue: «De
lever i Verden som Fremmede i deres eget Hus .... de
vokser op fulde af Kærlighed, Aand og Haab; ser man
dem tyve Aar senere, saa vandrer de om som Skygger,
stille og kolde*.
Derfor jubler Holderlin over Franskmændenes Sejre,
over ^Republikanernes Kæmpeskridt*, haaner alle «det
politiske og gejstlige Wiirttembergs og Tysklands
og Europas Pjalterier», spotter Tyskernes ^bornerte
Huslighed* og klager over deres Følelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
