Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Tysklands romantiske
Skole
ham at favne, ham at bære, ganske et med ham at være,
intet Krav ham at formene, sødt hinanden at fortære,
af hinanden sig at nære, af hinanden helt alene.
Saadan er vi steds nedsunkne i vor Elskovs
Vellystbølger, siden Jordelivets Funker for vort
Blik sig dølger, siden Baalets Flamme sluktes, Højen
om vor Aske luktes og med Gys i Mørkets Rige vi saa
Jordens Syner vige.
Denne Lønlære, der priser de Døde som dem, der svælger
i alle Sanselighedens Glæder, er i Livet nødvendigvis
Forherligelse af det rent planteagtige Liv, ganske
som dette anprises i Lucinde.
«Planterne,» siger Novalis, «er Jordens ligefremme
Sprog; ethvert nyt Blad, enhver besynderlig Blomst
er en eller anden Hemmelighed, der trænger sig frem,
og som, fordi den af lutter Elskov og Lyst ikke kan
bevæge sig og ikke komme til Orde, bliver en stum
rolig Plante. Finder man i sin Ensomhed en saadan
Blomst, er det da ikke, som var Alt omkring En
forklaret, og som opholdt de smaa befjædrede Toner
sig helst i dens Nærhed? Man kunde græde af Glæde,
og udskille sig fra hele Verden for at stikke Hænder
og Fødder i Jorden og selv skyde Rødder og aldrig
forlade dette herlige Naboskab.»
Hvilket Følelsessvælgeri! Ved at fremkalde Billedet
af en saa afsindig, om Ulysses v. Ithacia mindende
Situation leverer denne Følsomhed sin egen, bidende
Parodi.
«Blomsterne,* hedder det paa et andet Sted i
Ofterdingen, «svarer fuldstændigt til Børnene
. . . Saaledes findes Barndommen dybest nede,
nærmest ved Jorden, medens Skyerne derimod maaske
er Aabenbaringer af den anden højere Barndom, det
genfundne Paradis, og derfor saa velgørende dugger
ned paa hine.» Endog om Skyernes Barnlighed bliver
der Tale i den romantiske Mundart. Naiveteten gaar
tilvejrs og raster ikke, før den har annekteret ogsaa
Skyerne. O Polonius! - Disse naive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
