Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 T}’sklands
romantiske Skole
leverede Bidrag, og han fortsatte senere Bladet under
Titlen Trost-Einsamkeit.
1811 giftede han sig med Brentano’s Søster, den
senere berømte Bettina, og levede nu afvekslende i
Berlin og paa sit Gods Wiepersdorf som brandenburgsk
Landadelsmand. Han holdt Romantiken ude af sin private
Eksistens. Han var i sit Liv et sundt Menneske,
en forstandig Landmand, en ædruelig Protestant og
Prøjser. Eichendorff har tegnet ham med de Ord:
«Mandigt smuk, høj af Vækst, frimodig, fyrig og
mild, brav og paalidelig i Et og Alt, trofast
mod sine Venner, selv naar disse blev forladte af
alle Andre. Arnim var i Virkeligheden, hvad Andre
gerne vilde synes ved middelalderlig Oppudsning: en
ridderlig Skikkelse.» Eichendorff bemærker derfor om
ham, at der altid for Samtiden vedblev at være noget
Besynderligt og Fremmedartet ved ham.
Noget Besynderligt og Fremmedartet maatte der
klæbe ved hans Væsen. Thi saa sat og ædruelig, saa
rolig og harmonisk som Arnim var i sit Liv, et saa
uroligt og blandet Indtryk gør hvad han digterisk har
frembragt. Han selv var af én Støbning, hans Værker
er det aldrig.
Han har foruden nu ulæselige Skuespil efterladt to
store Romaner og en Række Noveller, der aflægger
rigeligt Vidnesbyrd om Fantasimennesket i ham. Ordet
Fantasimenneske passer imidlertid lige saa godt paa
Brentano som paa ham. Den første iøjnefaldende Forskel
imellem dem er, at medens Brentano har sin Styrke
i det Troskyldigt-Fantastiske, er Fantasteriet hos
Arnim uden nogensomhelst Barnlighed, alvorligt selv
under dets vildeste Spring. Med al sin Kærlighed til
det Folkelige, med al sin Stræben efter at aabne de
Dannedes Øjne for det Barnligtsimple, forblev han
ogsaa i sin Digtning Aristokrat, holdt altid paa sin
Værdighed, gav sig aldrig hen som Brentano. Naar hans
Sangmø bliver gal, saa er Galskaben kold, næsten stiv,
ikke som Brentano’s hed og lystig.
Han havde et stort, men stakaandet Talent til plastisk
Fremstilling. Det kommer til sin Ret i enkelte,
ganske korte Noveller og i endnu kortere Brudstykker
af hans store Romaner; men mellem de Beskrivelser og
Skikkelser, der er udførte med fuld digterisk Kraft
ligger en Masse Fyld: vidtløftige Udskejelser fra
Æmnet, indskudte Fortællinger, der har har lidet
eller intet at gøre med Hovedsagen, æventyrlige,
umulige Træk, mod hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
