Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
417
Indtryk paa ham. I den Tro at finde en Guldgrube af
Latterligheder havde han slaaet op i Jacob Bobines
Morgenrøde og var fra en Spotter bleven en begejstret
Lærling. Endelig havde han lige da truffet sammen
med Novalis og stod under hans Indflydelse.
Gennemgaar man imidlertid Genoveva kritisk, rinder
man snart, hvad Tieck ogsaa tilstaar, at Religionen
heri, den Fromhedens Stemning, der skulde afgive
den kunstneriske Enhed, ikke er Andet end den
romantiske Længsel efter Religion. Netop dette var
ogsaa Solgcrs Dom derom. Denne Længsel har sat sig
talrige Vidnesbyrd i Stykket. Den gamle, troende Tid,
der oprulles for os, sukker, ganske som Tiecks egen,
efter en anden ældre, langt mere troende; ogsaa dens
Religion er kun Længsel efter Religion. Golo siger om
den gamle Ridder Wolf, der for ham betegner den gode,
gamle Tid: «Hvor kunde jeg ville spotte dit barplige
Gemyt!» Genoveva skuer tilbage mod Fortiden; som Tieck
selv tilbringer hun alle sine Dage med Læsning i de
gamle Legender; ja hun siger endog ægte romantisk:
Ej Andagt er det, der saa stærkt mig driver, langt
mere Attraa til de gamle Tider, og dybt jeg røres,
naar jeg tænker paa, hvor lidt vi hine Troens Helte
ligner.
Den mandlige Hovedperson i dette Stykke, den
grædefærdigt klynkende Kæltring Golo, er William
Lovell om igen, der ikke er blevet mere indtagende ved
at oppudses til dramatisk Figur i en middelalderlig
Tragedie.
Octavianus, som i sin allegoriske Manér er
stærkt paavirket af Heinrich v. Ofterdingen, er
om muligt endnu mere form- og sam-menhængsløst
end Genoveva. Stykket kan nærmest betragtes som
et storartet Prøvekort over alle mulige nord- og
sydeuropæiske
w
Versemaal og er i Virkeligheden kun en trættende
Række af omhyggeligt udpenslede Naturindtryk og
Naturstemninger. .
I Indledningen til Phantasus har Tieck selv skildret,
hvorledes alle bestemte Indtryk af Omverdenen for
ham flyder sammen i mystisk Naturforgudelse:
Det, som jeg holdt for Grotte og Fjæld og Skov og
Eng og Bakkeheld, det var et eneste mægtigt Hoved,
af Løv for Haar og Skæg omskovet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
