Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Autoritetsprincipet
65
Fjendtlighederne mod Rousseau gaar saa vidt,
at Bonald f. Eks. deklamerer Side op, Side ned i
Anledning af Filosofens Opraab til Mødrene om selv
at die deres Børn. Man skulde tro, at Rousseau her
idetmindste havde gjort de strenge Pligtlærere
det tilpas. Intet mindre! Hint Opraab beviser,
at Jean-Jacques har betragtet Menneskene blot som
Dyr: «J. J. Rousseau gjorde det i Naturens Navn
til en Pligt for Kvinderne, selv at give Die til
deres Børn, ganske som Dyrenes Hunner gør det og
af samme Aarsag . . . Fædrene og Mødrene, der af
Filosofen kun blev betragtede som Hanner og Hunner,
betragtede da Børnene kun som deres Unger**). Og
hvorfor er saa Bonald saa forbitret? Øjensynligt
fordi han frygter, at Rousseau skal berøve Religionen
noget af dens Anseelse ved at udstede et Fornuftbud,
som den ikke ligefrem har givet. «Rousseau,» siger
han, «har formodenlig troet at gribe Religionen i
at overse en Pligt; men maaske har netop Religionen,
der saa videre end han, frygtet Alt, hvad der kunde
tjene unge Ægtefolk som Grund eller Paaskud til at
leve adskilte fra hinanden, endog blot øjeblikkeligt.»
Den katolske Kirkes moderlige Omsorg for Ægtefællernes
Lykke og Menneskeslægtens Formering skal da ogsaa ved
Bekæmpelsen af Rousseau vise sig i sit klareste Lys.
Vi saa, til hvilke Misforstaaelser af Samfundsideen
det 18de Aarhundredes uhistoriske og matematiske
Tankegang ledte. I en ganske lignende Misforstaaelse
havde man i Kraft af en beslægtet Tankegang gjort
sig skyldig overfor Poesien. I sin Beundring for
den matematiske Forstandighed og for den Sikkerhed,
hvormed man ad den matematiske Slutningsfølges
Vej naaede til Opdagelsen af almene Sandheder,
ønskede man at meddele Sproget saa vidt muligt det
matematisk-nøjagtige Udtryks Egenskaber. Con-dillac
definerede Videnskaben som une langae bien. faite,
det vil sige: et fuldstændig klart og fuldstændig
nøjagtigt Sprog. Man lagde kun i ringe Grad Mærke
til, at saasnart det gælder om at gengive Indtryk,
der ikke er de samme hos Alle, og som hos selvsamme
Person kan skifte fra det ene Øjeblik til det andet,
udfordres der et bøjeligt, let omprægeligt Sprog,
der modtager sin Aand og sit Stempel af den, der taler
det. Videnskabsmændene begyndte da at haane hvad man
kaldte Poesien og
*) Bonald: Du divorce, considéré au 19me siede
relativement å l’etat domestiqne et å r etat public
de la société. Udg. af 1817, S. 29 og 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
