Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - X. Erotiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Reaktionen
i Frankrig
lider*). Han tæres hen af uforstaaet og uudtalt
Elskov, og da han er altfor vel opdragen til at
skyde sig, dør han af Tæring.
Hans Stil er denne: «O min Ven, hvilken Brøde af
mig at have hengivet mig til en saadan Lidenskab,
der maatte ødelægge mig! Men jeg vil idetmindste dø
i Kærlighed til Dyden og den hellige Sandhed; jeg vil
ikke anklage Himlen for mine Ulykker som saa mange af
mine Lige gør [hvilket artigt Barn!]; "jeg vil uden at
beklage mig lide den Kval, hvori jeg selv er Skyld og
som jeg elsker, skønt den dræber mig. Jeg vil nærme
mig, naar den Evige kalder, betynget med mange Fejl,
men ikke med Selvmord.* (II, 63.)
Denne Gustav er ingen Mand; kvindelige Forfattere
er som bekendt ikke stærke .i at fremstille
Mænd. De lader dem næsten altid gaa op i Hensynet
til Kvinden. Gustav er som sagt Skandinav, men
Nordboer har ingen Aarsag til at være stolte af
denne Landsmand, som mindst af alt udmærker sig ved
nordisk Kraft. Nationalfarven i Bogen indskrænker
sig da ogsaa mest til den fællesgermanske Følsomhed,
i hvilken Skildringen er neddykket, og til en Del
svenske Navne, der naturligvis er stavede lidt
urigtigt. Saaledes foranstalter Gustav for Valerie
i Venedig en Fest, hvis Dekoration skal minde hende
om hendes Ungdomshjem blandt Birke og Graner. Med
Overraskelse udbryder Valerie ved Synet: «Ah! c’est
Dronigor.» (Drottninggård.)
Særligt svensk kan Gustav ikke kaldes. Hvad der er
smukt i Skildringen af hans Karakter, det er det Skær
af den første Ynglingealders menneskekærlige Sværmeri,
som er udbredt over hans Tilstaaelser. Han har efter
sin Opfattelse iagttaget, at hos de fleste Mennesker
afløses Kærlighedens Livsafsnit af Ærgerrighedens. Det
er smukt og følt, naar han siger, at den Hæder, de
Andre ønsker sig, ikke er den, der har foresvævet
ham som attraaværdig. «Den Hæder, jeg har drømt om,
vandtes ved Sysselsættelse med Alles Lykke, som
Kærligheden sysselsætter sig med en enkelt Genstands
Lykke. Den skulde være en Dyd hos den, der besad den,
inden Menneskene rundt omkring ham kaldte den Hæder.*
Og han tilføjer: «Hvad har Hæderen tilfælles med
Hobens smaalige Forfængelighed, med den elendige
*) I to paa hinanden følgende Udgaver af sin
Franzosische Litteratur-geschichte har Julian Schmidt
begaaet den Fejl i Gengivelsen af Valerie at lade
Gustav skrifte for Manden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
