Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XII. Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
231
Fuldstændig Tvivlen vilde jo imidlertid føre til
fuldstændigt Vanvid. Allerede Selvopholdelsesdriften
tvinger os til at tro og til at handle
overensstemmende med vor Tro. Det er da efter
Abbedens Anskuelse denne Mangel paa Evne til at
tvivle, eller Visheden om, at man, hvis man tvivler,
vil blive erklæret for uvidende, forrykt eller gal af
alle andre Mennesker, som danner Grundvolden for al
menneskelig Vished. Den almindelige Overensstemmelse
(sensus communis) bliver da for os Sandhedens Segl,
og der gives intet andet. Mangel paa Enighed avler
straks Usikkerhed og Uvished. En Grundsætning eller en
Kendsgerning er mere eller mindre tvivlsom, eftersom
den er mere eller mindre almindeligt antaget og
bevidnet. For Lamennais bliver da Begrebsbestemmelsen
af en Videnskab denne: En Videnskab er en Samling af
Tanker og Kendsgerninger, hvorom man er enig. Ligesom
den senere Tids engelske Erfaringsfilosofer, men
ud fra et forskelligt Udgangspunkt, tillægger
han end ikke Geometrien anden Grundvold end
Enigheden. Hvis mangen en Vildfarelse i Videnskaben
er bleven antaget for sand, da ligger det efter
hans Anskuelse i, at Videnskaben kun strækker sig
til et i Sammenligning med Menneskeheden ringe Antal
Mennesker. Hvad er, udraaber han, nogle hundrede Lærde
mod Menneskeslægten! og glemmer besynderligt nok,
at Menneskeslægten aldrig har stemt overens om en
eneste videnskabelig Sandhed, før Videnskabsmændene
opdagede den, og overhovedet aldrig oprindeligt har
været enig om nogen Tro.
Han spørger saa: Naar to Personer er uenige med
hinanden, hvad gør de da, naar de forgæves har søgt
at overbevise hinanden? og han svarer: de søger
en Voldgift. Men hvad er en Voldgift? Det er en
Autoritet, og denne fastslaar om ikke Vished saa
dog Sandsynlighed til Gunst for en af de omtvistede
Anskuelser. Da Fornuftovervejelsen som saadan kun
skaber Tvivl, da det stærkeste Bevis imod Antagelsen
af Noget altid er dette: «Du er den eneste, der tænker
saaledes*, saa naaer vi til Autoritetsprincipet som
det eneste sande og afgørende.
Følgerigtigt vilde denne Anskuelse føre til ved
Flertalsafstemning at finde det højeste Vidnesbyrd om
Sandhed. Men vi skal jo, som man begriber, havne i den
katolske Religion. Det er ganske lærerigt at følge
de Volter, ved Hjælp af hvilke Autoritetsprincipet,
opfattet saaledes som her, fører os lige i Armene
paa den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
