- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
287

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - III. Den politiske Baggrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den politiske Baggrund
287

øjeblikkeligt kun afføder Forbeholdenhed og
Forstillelse, for sidenhen at ytre sig med des større
Virkning, og hvorledes den samme Konge, der havde en
saa haardnakket Hukommelse for enhver Uret, der var
tilføjet ham, besad en mere end kongelig Glemsomhed
overfor de Tjenester, som blev ham viste. Hans Aands
fuldstændige Forbening i Fordomme var dog maaske
hans største Mangel som offenlig Personlighed og
som Regent. I sit private Liv var han jævn, ærlig,
paalidelig og indgød sine Undersaatter stor Agtelse,
skønt Manglerne ved hans Opdragelse aldrig blev
oprettede. Da han kom til Roret, havde han liden eller
ingen Kundskab hverken til Mennesker eller til Bøger,
og hele sit Liv var og blev han fuldstændig uvidende
angaaende Literatur og Kunst; men det egennyttige
Hof omkring ham bibragte ham snart en ikke ringe
Menneskekundskab, og han, mod hvem Store og Smaa, hvor
han saa hen, rakte Haanden ud, lærte snart at kende
hver Mands Pris og beregne den Nytte, han kunde have
af ham. Hans af Naturen gode Forstand blev hverken
styrket ved Studier eller Rejser eller Samtaler, men
alle de Spørgsmaal om Enkeltheder, der ikke udfordrede
nogen finere Sjælens og Tankens Dannelse, forstod han
at sætte sig ind i og behandle med den Dygtighed,
der var nødvendig for en Regent, som allernødigst
vilde indskrænke sig til at være Konge af Navn.*)

Georg den Tredje var Englands Frederik den Sjette. Han
var en virkelig patriarkalsk Regent og følte sig
selv som sit Folks Fader. Landet mistede under ham de
nordamerikanske Kolonier, som Danmark under Frederik
den Sjette mistede Norge, uden at dette Tab eller den
ufornuftige Politik, der havde fremkaldt det, gjorde
noget Skaar i den Folkeyndest, Fyrsten nød. Kong
Georgs Husholdning var et Mønster paa en engelsk
Gentlemans Husliv. Tidligt op om Morgenen! var dets
første Grundsætning. Det var tarveligt, ordenligt,
sparsomt, ægte borgerligt indrettet i enhver
Henseende. Det var kedsommeligt i en Grad, som dets
Historieskriver Thackeray «gyser» ved at overveje.

Naar Kongen selv var staaet rigtig tidligt op en
Dag og selv havde vækket sine Pager, slog han paa
sin Morgentur en Passiar af med Enhver, han mødte,
gik ukendt ind i mangt et Hus og mangen en Hytte,
gav snart et Barn en Sølvmønt.,

*) Massey: Historij of England L, 59 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free