- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
65

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
65

søgt tilbage til Antiken, første Gang i Ronsards
Tidsalder, da man udstyrede Oldtiden med den
italienske Renæssances brogede Flitter, anden Gang
paa Ludvig den 14des Tid, da man udrustede den med
Hofprang og Hofskik; André Chénier, der havde ægte
græsk Blod i sine Aarer, der læste og skrev sit
Modersmaal som Fransk og der, maaske ene i det hele
Land, hverken saa det gamle Hellas gennem latinske
Glar eller gennem Støvet fra det 17de Aarhundredes
Parykker, sprængte uden Anstrengelse, naivt som en ung
Apollon, den Opfattelse af Antikens og derigennem af
Poesiens Væsen, som herskede rundt omkring ham. Han
forstod, at Grækenlands Digtere havde talt og skrevet
Folkesproget, og at deres paa Selvindskrækning
hvilende Formfuldkommenhed var noget fra Ærbødighed
for vilkaarlige, vedtagne Regler og Forbud himmelvidt
forskelligt. Han betegner i Forhold til det attende
Aarhundredes Stil i Poesien en lignende Reaktion
og Fornyelse som Thorvaldsen i Billedhuggerkunsten;
han var ligesom Thorvaldsen i talrige Enkeltheder en
Efterligner og Be-n}Ttter af Antiken; han overgaar
ham i Følelsesbevægethed, i sanselig Varme og i
Patos. Før 1789 viser André Chénier sig i sine Digte
især som Erotiker med sanseligt Hang, som Elegiker
og Idyldigter. Hans poetiske som hans menneskelige
Væsen udvikledes, da den franske Revolution brød ud og
fyldte Luften med sin Torden. Han var bleven opdraget
i den filosofiske Aand, der efter Voltaires Virken
raadede i Aandsadelen; han havde delt de Følelser,
som bragte udmærkede Franskmænd til at forfægte de
nordamerikanske Fristaters Sag; nu hilste han med
den reneste Begejstring den Frihedens nye Tidsalder,
som han saa længe havde attraaet at opleve. Han
opfattede Friheden som den ubetingede Tænkefrihed
og Religionsfrihed. Tilstrækkelig belært «af de
atten Aarhundreder, som teologiske Taabeligheder
har blodfarvet, uden Agtelse for nogen Præstestand,
hvilken Bekendelse den end tilhører*, overbevist om at
Medlemmerne af enhver saadan Stand «har sammensvoret
sig imod Menneskehedens Lykke og Ro» vil han «knække
Tvangsvældens og Præstevældens Aag». Han var uerfaren
og ædelmodig nok til at tro Iværksættelsen af dette
Resultat mulig uden Brud paa den strengeste Lovligheds
Herredømme.

I Revolutionens første Aar helligede han endnu Poesien
sin meste Tid. Han havde fattet en forbigaaende
Kærlighed til en ung smuk Dame, Fru Gouy d’Arcy,
hvem han har forherliget i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free