Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Den romantiske Skole
i Frankrig
Ministre. Og da Politiken i den nyere Tid gør et
Navn saa langt mere bekendt end Literaturen, lokkede
den selv Digterne til sine Talerstole. Lyrikere
som Hugo og Lamartine traadte under Julikongedømmet
ind i Politiken. De i Literaturen til-bagestaaende
Forfattere følte sig ligesom overfløjede af de i
Politiken indtraadte, harmede sig nu og da over
hines mere larmende Navnkundighed, ærgrede sig
undertiden over at se dem betragte deres eget Et og
Alt, Literaturen,- som en Udvej, der var god nok til
at gribes i Nødstilfælde.
Et haardt Stød var det for den romantiske Kres,
da Sainte-Beuve, Skolens altid kampberedte og
altid begejstrede Herold, skilte sig ud fra Hugos
Generalstab. Det synes, som om han med sin Naturs
underlige Blanding af Ydmyghed og Uafhængig-hedstrang
længe havde fortrudt den underkastende Holdning, han i
sine Digte havde indtaget overfor Hugo, og som om han
halvt modstræbende var vedbleven med ufortrødent at
svinge Røgelsekarret for Skolens Høvding. Han ærgrede
sig over de Doser af Virak, det var blevet Hugos Vane
at vente eller fordre og var dog altfor svag til at
holde sin Afgift tilbage. Det var desuden som bekendt
mindre Sværmeriet for Hugo end for Digterens unge
Frue, der fastholdt ham indenfor Trylleringen. Da det
i Privatlivet (1836) kom til Brud mellem ham og det
Hugo’ske Hus, var Bruddet for Sainte-Beuve Signal til
et fuldstændigt Omslag ogsaa i hans literære Sympatier
for Orientalernes Digter. Han var efter hele sit Anlæg
saaledes beskaffen, at han ikke betragtede Skoler,
Systemer, Menigheder, Partier anderledes end som
Hoteller, i hvilke han tog ind og hvor han aldrig
pakkede sin Kuffert helt ud; han var dernæst altid
tilbøjelig til Satire eller Haan over dem, han nylig
havde forladt; han leverede derfor fra nu af kun skarp
og fortrinsvis nedsættende Kritik over Hugos Værker.
Alfred de Musset morede sig med endnu tidligere at
markere sit Frafald. En saa overlegen og saa fin
Aand som hans kunde ikke være blind for det Snevre
og Ufuldkomne i Skolens Lærdomme, endnu mindre for
den Barnagtighed, hvormed de af enkelte Hedsporer
sattes paa Spidsen. Da Musset første Gang læste sine
Digte højt hos Hugo i en Kres af unge Romantikere,
var der kun to Steder, der fik Applaus. Det ene var
det Sted i Don Paez, hvor der staar: «Brødre! raabte
langt borte en gul og blaa Dragon, der laa og sov i
Høet» - «gul og blaa*, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
