Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - X. Alfred de Musset - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfred de Musset
117
Filip har aldrig anet, at der under hans Regering i
Frankrig levede en stor Digter, der bar samme Navn
som hans Forst-Inspektør.
Et Styre, saa glansløst som Ludvig Filips, maatte
blive Musset en Gru. Hans krigeriske Svar paa Beckers
Rheinlied tyder med sin stolte og vilde Haan hen paa
lyriske Muligheder hos ham, der under andre politiske
Vilkaar kunde have udfoldet sig. Nu følte han sig
indskrænket til at være Ungdommens og Elskovens
Digter, og da Ungdommen svandt, var han ude af Stand
til Selvfornyelse. Hans Dyder styrtede ham i Fordærv
ikke mindre end hans Laster: Stolt og fornem som han
var, havde han ingen Gnist i sig af den Ærgerrighed,
der gør aandeligt husholderisk, ikke Spor af den
Erhvervelyst, der tvinger til Flid, Intet af den
Egenkærlighed, der bringer Skribenten til at sætte
sit Eget som det Vigtigste af alt i Verden. Han
gennemlevede Livet med en saadan Begærlighed og
Hast, at han til fyrretyve Aar var træt som en
halvfjerdsindstyveaarig uden derfor at være beroliget
eller viis. Hans tidlige legemlige Udtømthed medførte
den aandelige. Han havde ikke den højere Drift, der
tvinger Forfatteren til helt at leve for sin Kunst,
ikke heller Glimt af den sociale eller politiske
Sans, der tvinger den frembringende Aand ind under
Pligter mod Andre. Han var i den Grad ude af Stand
til Selvbeherskelse, at den øjeblikkelige Fristelse
blev ham uimodstaaelig; ubetinget formaalsløs som
han i sin Egenskab af Digter var, blev han ogsaa
som Menneske ganske formaalsløs; han havde Intet,
som han vilde have frem, Intet, som han for enhver
Pris skulde have sagt, og han var en altfor ustyrlig,
altfor lidet betragtende Natur, til at Selvudvikling
i Goethe’sk Forstand kunde blive ham det Formaal,
der erstattede alle Tendenser. Da han døde i 1857,
havde han allerede i adskillige Aar overlevet sin
digteriske Evne.
XI
«Jeg tror,» siger George Sand i Indledningen til
D j ævle-sumpen (La mare au diable), «at Kunstens
Sendelse er en Følelsens og Kærlighedens Sendelse
og at Romanen i vore Dage burde erstatte de barnlige
Tfders Parabler og Fabler. Kunstnerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
