Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XI. George Sand - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac
141
træden, men som saa tit i hendes Værker var
ufrugtbargjort, fordi det blev hærjet af Patos og
Deklamation, det aabenbarede sig her i sin simple
Troskyldighed.
D j ævlesump en (La mare au diable) fra 1841 er
blandt disse Landsbyfortællinger Perlen. Den betegner
Idealismens Højdepunkt i den franske Roman. George
Sand har her i Virkeligheden givet, hvad hun i hine
ovenanførte Ord angav som sit Program, det nittende
Aarhundredes Hyrdedigt.
XII
Overfor hende og hendes Digtning hæver sig nu i
Samtiden den Mand, hvis Kunst hun selv bestemte
som Modsætningen til hendes. Medens hun, i dette
Punkt ægte romantisk, med Uvilje vendte sig bort
fra sin Tids Samfundsorden, mere tilbøjelig til at
forbande og fly den end til at forstaa og skildre
den, følte han sig om ikke vel tilmode saa dog
fuldstændigt hjemme i sine Omgivelser og betragtede
næsten fra første Færd af Samtiden og den nærmest
foregaaende Slægt som sin kunstneriske Ejendom,
sin uudtømmelige Grube. George Sand var en stor
Menneske-fremstillerinde, men næsten endnu mere
en stor Landskabsmaler-inde, og hun fremstillede
Menneskeheden, som Landskabsmaleren fremstiller
Planterne; hun viste, hvad der i Menneskeheden bader
sig i Lyset og taaler Lyset. Balzac’s Synspunkt var
det modsatte: hvad han opfattede og med Forkærlighed
malte af Menneskeplanten, det var Roden. Paa ham
passer hvad der i Victor Hugo’s Digt i Aarhundredernes
Sagnhistorie siges om Satyren:
Han malte Træet, set fra Røddernes Side, Drabskampen
mellem Planterne, der stride og lide.
I den yppige, saftrige Provins Touraine, «Frankrigs
Have>, Rabelais’ Fødeegn, blev Honoré de Balzac født
en Foraarsdag 1799 - en sprudlende rig, fuldblodig,
varmblodig Natur, et Hjerte- og Hjerncmenneske. Plump
og øm, drøj og fintfølende, som han var, anlagt til et
Liv i anelsesfulde Drømme og haar-fine Iagttagelser
forenede han i sit meget sammensatte Væsen en tung
og inderlig Følsomhed med et genialt Spejderblik,
en Forskers Alvor med en Fortællers gode Lune, en
Opdagers Udholdenhed og Fortabthed i sin Idé med en
Kunstners Drift til at
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
