Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Den romantiske Skole i Frankrig
- XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Th. Gautier
267
*
Ytringsform. Det Menneskelige, det sjæleligt Bevægede,
det Moderne, Livet selv tabte tilsidst al Interesse
for Gautier som Kunstner og Kunstelsker. Derfor
gik ogsaa efterhaanden hans hele Sans for den
dramatiske Kunst op i Sansen for Stilen, Kostymet og
Dekorationen. Han paastod ofte, at en Skuespil-digter
burde kunne faa sagt fra Scenen alt det, han vilde
have sagt, blot med fire Pierrot’er, som han anbragte
i forskellige Situationer; thi det gjaldt kun om at
meddele «et Indtryk af Liv ikke Livet selv»; «Livet
selv er altfor grimt* havde han den Vane at tilføje.
Saaledes leverede han tilsidst saa at sige Kritiken
over sig selv og angav for alle Andre end hans blinde
Beundrere, hvor hans Grænse laa. Han opviste den
svage Side af Løsenet Uart pour U art: En Kunst,
der ikke drejer sig om anden Akse end Kunsten selv,
bliver nødvendigvis tilsidst gold og tom. Den rene
Kunstbegejstring skaber en Galatea af Marmor; den
personlige Tankestrøm alene er den guddommelige Aande,
der indblæser Statuen Liv.
At Gautier imidlertid med en Energi som ingen Anden
frigjorde Kunsten fra fremmede Krav og udviklede
den saa ejendommeligt som han formaade, det var en
stor og god Gerning. Var det end ikke Vinding nok for
Kunsten, saa var det Gerning nok for Enkeltmand. Man
kan ligefuldt paa ingen Maade sige, at Gautiers
Talent før hans Død blev forstaaet og vurderet, som
det fortjente; han havde sit Publikum blandt alle
kunstneriske Dannede, men de blot literært Dannede,
ikke at tale om den store Læseverden, forstod Intet
af hans Fortrin. Hvor tit har jeg ikke i Frankrig
af Videnskabsmænd hørt de taabelige Historier om
hvorledes Gautier skrev sine Digterværker ud af
Ordbøgerne uden Sans for andet end Ordets Klang og
Besynderlighed som Ord!
Hvad der til en vis Grad forklarer denne Uforstand
er, at hos Gautier Feuilletonisten efterhaanden
i den almindelige Bevidsthed helt havde fortrængt
Poeten. Allerede i Aaret 1836 var han, der havde
sagt Journalisterne saa bitre Sandheder, traadt ind
i Dagspressen for at fortjene sit Brød og fra da af
til sin Død - 36 Aar igennem - var han uden nogen
Afbrydelse Journalist. Hans Lethed til at skrive
kom ham her tilgode og han udførte som Kunst- og
Teaterkritiker et Herkules-Arbejde. Efter hans egen
og Bergerats overensstemmende, men dog rime-
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0271.html
