Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - I. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Det unge
T}Tskland
forening af det fordums tyske Riges spredte Dele;
Arndt og Gorres havde taget Ordet i samme Aand. Men
i Pariserfreden 1814 bestemtes det ordlydende: «De
tyske Stater skal være uafhængige og forenede ved et
Forbundsbaand*, og dermed sloges alle Forhaabninger
om Enhedsstaten ned. Næsten en Menneskealder gik hen,
før Tanken paa den atter fyldte Folket. Istedenfor
Enhedsstaten opstod det tyske Forbund, det tyske Bant,
som Jahn kaldte det, en broget Harlekinsdragt for
Nationen, og Skuffelsen var bitter.
Det gik med Drømmen om Frihed som med Drømmen om
Enhed. For at ophidse Folkene til Kampen mod Napoleon
havde flere af Fyrsterne givet dem Løfter om fri
Forfatning. Det blev af de større Stater kun Bayern,
Båden og Wurttemberg, de tidligere Medlemmer af det
Napoleonske Rhinforbund, som holdt disse Løfter og
indførte Konstitutioner, Bayern og Båden i Aaret 1818,
Wurttemberg, hvor undtagelsesvis Kongen var mere
frisindet end Stænderne, i Aaret 1819, medens Karl
August i det lille Sachsen-Weimar som Banebryder for
politisk Frihed i Tyskland allerede i Aaret 1816 havde
givet en fri Forfatning og aabnet en parlamentarisk
Idyl.
Dette betød dog kun lidet, da Østerrig efter Freden
som før betegnede et reaktionært Princip, og Prøjsen,
i hvis Befolkning der dog var mest politisk Drift,
sluttede sig ganske til det Metternichske Grundsyn.
Det prøjsiske Folk havde imidlertid ikke blot Ønsket
orn at naa en repræsentativ Forfatning, det sad
inde med en gammel Ret dertil. Det havde Brev og
Segl derpaa. Allerede i et Edikt fra 1810 var af
Prøjsens Genopretter Kansleren Fyrst Hardenberg
en almindelig Folkerepræsentation bleven stillet
i Udsigt. Under Krigen mod Napoleon var Løftet
blevet gentaget og endelig var der i en Forordning
af 22de Maj 1815 blevet givet Folket et formeligt
Tilsagn, udtrykkelig Meddelelse af Kongens Hensigt,
uden. Tøven at nedsætte et Udvalg til Udarbejdelse
af et Forfatningsudkast efter konstitutionelle
Grundsætninger. Men alt som det Metternichske System
trængte igennem, blev Virkeliggørelsen af denne Plan
skudt ud. Da Gorres vovede at forelægge Hardenberg
en Adresse fra Rhinlandene, i hvilken Kongen af
Prøjsen mindedes om sit Løfte, fik han kun Svaret,
at Kongen, som havde givet Løftet, ogsaa i sin Visdom
havde forbeholdt sig at bestemme Tidspunktet for dets
Indløsning. Gentagne Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
