Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VI. Den nye Literaturs Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ny Literaturs Værdi
373
Robert Franz’s og Rubinsteins skønneste Sange, af
hvilke Digteren selv kun har hørt nogle faa. Heine
er af alle Tysklands Lyrikere den, hvis Digte er
blevne hyppigst komponerede. Efter ham med sine 3000
Kompositioner følger Goethe med omtrent 1700 og saa
først i lang Afstand de andre.
Udenfor Tyskland lever Heines Ry ikke blot uanfægtet
men i stadig Vækst og Stigen. Han sysselsætter Sindene
i Frankrig som en Samtidig. Han er den eneste fremmede
Digter, hvem Franskmændene betragter som en af deres
egne, en af deres største. Intet fremmed Forfatternavn
forekommer i franske Bøger nutildags saa hyppigt
som hans, og intet nævnes med større Beundring,
end ikke Shelley’s eller Poe’s. Edmond de Goncourt
bruger det stærke Udtryk, at alle moderne franske
Forfattere i Sammenligning med Heinrich Heine minder
ham om Handelsrejsende, og det var et af Théophile
Gautiers Mundheld, at Filistrene burde slæbe Sten
til en Pyramide over Heines Grav.
Jævnlig opkastes i de forskellige større Samfund
det Spørgsmaal, hvorledes man burde bære sig ad
med at danne sig en aldeles udsøgt Bogsamling
af de hundrede bedste Bøger, som findes. Svarene
lyder selvfølgeligt meget forskelligt. Men i alle
romanske og slaviske Lande vil Heines Navn være et
af Listernes første. I England findes paa Listerne
gerne 90 engelske Bøger og 10 fremmede, men Heinrich
Heine er iblandt dem. Troen paa, at der kan findes
hundrede Bøger, som alle Mennesker vilde have bedst
af at læse, en Tro, der stammer fra den protestantiske
Forestilling om, at der gives én Grundbog af den Art,
er naturligvis en Barnlighed, og hint Spørgsmaal kun
interessant, forsaavidt det viser, hvilket aldeles
upersonligt Dannelsesideal der foresvæver Spørgeren
og dem, som naivt indlader sig paa Svar. Lærerigt
er det imidlertid at se, hvorledes Svarene i visse
bestemte Tilfælde har lydt om Heine. Der kom en ikke
ringe Forundring til Orde i Tyskland ved Aaret 1880,
da en Mængde engelske Lister offenliggjordes og Heine
fandtes paa alle, hyppigst af alle tyske Forfattere;
thi der var Lister, paa hvilke der ikke fandtes nogen
Bog af Goethe.
Dette Verdensry beror imidlertid ikke paa Heines
Fortrin alene, men desuden paa, at der er store
Partier af hans Værker, som kun udkræver yderst ringe
Kultur for at forstaas, og til hvis Nydelse der heller
ikke udfordres Sjælsadel, andre Partier, hvor sjælelig
Adel snarere er en Hindring for Nydelsen. Men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
