- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
379

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Borne
379

Ludwig Borne til for det efter Fødselen modtagne
Navn Juda Low Baruch. Familien var usædvanligt
anset. Bornes Bedstefader var en meget rig og yderst
velgørende Mand, han byggede og skænkede Menigheden
en fuldt udstyret Synagoge. Han var den tyske Ordens
Forretningsagent i Neckarsulm, blev paa Grund af sin
Dygtighed og Ærlighed kaldet til Mergentheim, den
tyske Ordens Regeringssæde, hvor han bosatte sig,
og havde, da den kurfyrstelige Trone blev ledig,
gjort Huset Habsburg Saadanne Tjenester ved Valget,
at Maria Theresia af Taknemmelighed i et egenhændigt
undertegnet Dokument lovede ham og hans Efterkommere
enhver Art Begunstigelse for det Tilfælde, at de
skulde ville tage Ophold i Østerrig.

Dennes Søn Jakob Baruch havde, synes det, arvet
Faderens Forretningsdygtighed og Klogskab uden
hans rettroende Religiøsitet. Han var en smidig
Forretningsmand med diplomatisk Begavelse, højt
skattet ved Hoffer og af høje Embedsmænd for sin
Menneskekundskab, sin Klarhed og sin «Flegma». Han
var en kold, klog Mand, der af Verdens Gang tilfulde
havde lært, at hvad det for Mænd i hans Stilling
gjaldt om var at leve stilfærdigt for ikke at udæske
Hadet; han var en i religiøs Henseende oplyst Mand,
der følte sig personligt takket af det besværlige
jødiske Ceremoniel, han ikke mindst for sin Faders
Skyld var nødt til med hele sit Hus at iagttage; men
han forsøgte først sent at frigøre sig. Han havde som
en rig Mands Søn erhvervet sig adskillige teoretiske
Kundskaber; han skal endog i Bonn have gaaet i Skole
med Fyrst Metternich; men af Forsigtighed gav han
Sønnens eneste Lærer streng Befaling til at indskrænke
Undervisningen til den gammeljødiske: Bibel, Bønnebog
og Talmud.

Drengen var stille og sky, blev som det Barn,
Moderen holdt mindst af, og som Husets gamle magtkære
Pige laa i Krig med, haardt behandlet i Hjemmet,
og af Faderen, formentlig til hans eget Bedste,
knækket paa ethvert Punkt, hvor han vilde gøre en
Vilje gældende. Og saaledes kom han ved sin første
Berøring med Omverdenen, sløvet i sit Følelsesliv,
dobbelt vakt i sit For-standsliv, til at opfatte Alt
fra Forstandssiden. Hvad der mødte ham var dumt eller
ikke dumt, intet videre.*)

*) Gutzkow: Bornes Leben. - M. Holzmann: Ludwig
Borne. Sein Leben und Wirken.

G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free