Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Det unge
Tyskland
Ugudelighed, begyndte man i den opadstræbende
politiske Ungdom at billige Undersøgelser angaaende
Goethes politiske Overbevisning, der maalte den med
de sidste Dages Maal, og Skildringer af Goethe som
en «Aandsaristokrat», der var uden Hjerte for Folket
og i Virkeligheden uden Geni.
Den første, der i større Stil og med gennemført
Haard-nakkethed gennem en lang Række af Aar drev
Nedsættelsen af Goethe systematisk, var Wolfgang
Menzel (født 1798), der før Trediveaarsalderen ved
en vis grov, literær Begavelse, uhyre Selvsikkerhed i
Optræden og stram Doktrinarisme som Liberal, National
og Moralist havde svunget sig op til en stor og
frygtet Indflydelse. Som Borne gik han oprindeligt ud
fra Jean Paul. Men hans i sin Tid ansete Streckwerse
(1823), der er utvetydige Efterligninger af dette
Forbillede, driver den Jean Paulske Art af Aandrighed
ud i Karikaturen. Ting, der ikke staar i fjerneste
naturlige Forbindelse med hinanden, tvinges sammen
til et Tankesprog omtrent som i en Brander hinanden
uvedkommende Forestillinger kobles sammen til et
Ordspil. Han skriver: «Allehelgenes Dag kommer
før Allesjæles; Profeterne havde altid Himlen før
Folket*, «Oldtidens Religion var Krystalmoderen for
mange glimrende Guder, den kristelige er Perlemoder
for en eneste, uvurderlig Gud.» «Jordelivet er en
Bastonnade.» «En-hver Kirkeklokke er en Dykkerklokke,
under hvilken man finder Religionens Perle.»
I sit Literaturblad Deutsche Litteratur begyndte han
fra 1819 en med vanvittig Indbildskhed og klippefast
Tro paa Angrebets Berettigelse ført Pennefejde mod
Goethe. Han søgte først at undergrave Læseverdenens
Beundring for Goethes Originalitet, stræbte i hans
Værker at opspore Efterligning af et Forbillede eller
dog laante Tanker og efterviste fremmed Indflydelse
overalt.
I sit første sammenhængende literaturhistoriske Værk
Die deutsche Litteratur, der 1828 udkom i to Dele,
beskylder han i en roligt affejende Tone Goethe
bl. A. for at have smigret alle Tidsalderens Fordomme
og Forfængeligheder. Han indskrænker her hans Evne til
den blotte Fremstillingsgave, «Talentet*, der efter
sit Væsen er uden indre Hold, «en Hetære, der giver
sig til Pris for Enhver*. Goethe har altid svømmet
med Strømmen og paa Overfladen som Kork, han har
gjort sig til Tjener af enhver Svaghed og Daarskab,
der var paa Mode; under hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
