Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXI. Den nye Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye Gruppe
537
Alle talte de gerne og højt om Ungdommens Ret,
alle havde de fra Hegel en vis Frihedstro og fra
Julirevolutionen deres alment politiske Sigte. Som
Hegel havde forsonet Idé og Virkelighed, saaledes
vilde de sammensmelte Literaturen med Livet. De nærede
ingen dybere Velvilje for hverandre og kendte neppe
hinanden. Rent udvortes set var Afstandene mellem
dem store. Medens Heine levede i Paris, opholdt
Wienbarg sig i Kiel, aldeles isoleret, Gutzkow
levede i Sydtyskland, Mundt og Laube i Berlin
og Leipzig, hvad dengang altsammen var Afstande
af Betydning. Laube var tidligt i mange Maader en
Modstander af Gutzkow og en koldt afvisende Bedømmer
af Mundt og Kuhne. Mundt optraadte imod Gutzkow. Da
Laube og Gutzkow tilfældigt traf sammen paa en Rejse
til Overitalien (1833), bidrog dette snarest til at
skille dem. De skiltes da allesammen hurtigt ad. Der
var intet andet Fællesskab imellem dem end det, som
i Reglen findes mellem Mænd af samme Aldersklasse og
samme Hold, saa de udgjorde langt mindre et politisk
Parti end et aandeligt Kuld; men Literaturen var
ligefuldt ikke for dem sit eget Formaal; de vilde
tjenende slutte sig til Tidens bevægende Magter*).
Heri laa det ogsaa, at de ikke indlod sig med de
rene Kunstformer, hverken med episk eller med lyrisk
Poesi og kun sparsomt med dramatisk. De forgudede
alle «Tidsaanden* og hyldede den i Bladartikler og
Smaafortællinger, i kritiske Forsøg og Overvejelser
eller i Form af Rejsebeskrivelser, Rejsenoveller
efter Heines og Fyrst Puckler-Muskau’s Mønster,
undertiden ogsaa i langtudspundne Romaner.
Den uden al Sammenligning kraftigste Aand iblandt
dem var Karl Gutzkow, der fødtes 1811 i Berlin, en
arbejdende, energisk spørgende og stræbende Aand,
de tusind moderne Opgavers Mand, evigt rastløs,
en Mellemting af en granskende Kritiker og en Poet,
men en Aand, hvem Intet tilfaldt af sig selv og som
Intet opnaaede med Lethed. Hans Væsen var uden Ynde,
hans Ungdom uden Friskhed, hans Billedsprog indtil
Latterlighed smagløst. Men han havde Dristighed,
Forstand og Foretagelsesaand. Han havde højtidelig
Alvor, men ingen Lyrik, Lysblink i Stilen, men
ingen Melodi. Hans Sans var en Sans for de Tanker
og aandelige Strømninger, der var oppe i Tiden. Af
Naturen hørte
*) Se Ludwig Geiger: Das junge Deutschland und
die preussische Censur. Berlin. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
