Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
603
En Tvetulle blev jeg, en Mellemting, der hverken
Fisk eller Kød er, der af Yderlighederne i vor Tid
en ganske latterlig Grød er. Jeg er ikke slet, jeg
er ikke god, hverken dum eller klog, uden Mage, og
hvis igaar jeg fremad gik, saa gaar idag jeg tilbage.
Dog Eichhorn nøjedes ikke med at kristne Staten; han
stræbte at kristne Videnskaben. Navnlig gjaldt det for
ham om at fortrænge den hegelske Filosofis Tilhængere
og Talsmænd fra gode Stillinger og indflydelsesrige
Embeder; thi denne Filosofi var Kongen imod, den bød
ikke hans Fantasi nogen Næring.
Det var i Kraft af Kongens Vilje, at Schelling
efter Hegels Død var blevet kaldt fra Miinchen til
Berlin for fra Hegels Lærestol at forkynde sin nye
Filosofi, den i Aaringer med saa megen Charlatanisme
hemmeligholdte, men efter Reklamerne at dømme Tidsskel
sættende Aabenbaringens Filosofi.
Man gav ham en Indtægt, som endnu ingen prøjsisk
Universitetsprofessor havde havt - det hed sig, at den
var næsten saa stor som en Primadonna’s i Balletten -
og det var visselig ikke Kongens Skyld, at der trods
alle Schellings Bestræbelser ikke viste sig nogen
Udsigt til at faa den Hegelske Vantro udryddet. I
Virkeligheden var Schellings Optræden en Fiasco. Han
følte sig ramt af en hel Ungdoms Foragt. Christian
Kapp skildrede i en god Bog den kristelige Hoftænkers
forskellige Forvandlinger fra Ungdommens Dage til da,
hans Frafald fra sig selv, hans Humbugsforsoning af
Tro og Tanke, og Ludwig Feuerbach stemplede ham med
hele sin Stils Energi som det nittende Aarhundredes
filosofiske Cagliostro og hans Filosofi som en
teosofisk Farce.
Eichhorn foretog nu en hel Række Foranstaltninger
mod Videnskaben. Han fastsatte for de prøjsiske
Universiteter et vist Antal normerede Docentpladser,
hvorved han højlig indskrænkede Privatdocenternes
Antal og forøgede Ministeriets Magt. Han afskedigede
Professor Hoffman (von Fallersleben) i Breslau,
fordi denne i sine Upolitiske Sange i en uskyldig
Form havde skemtet med Politiken. Disse Sange var
nemlig saa iørefaldende, saa joviale, svarte saa
nøje til den jævne Borgerstands Dannelse og Frisind,
at de indgød Magthaverne Angst. - Bibelkritikeren
Bruno Bauer mistede Retten til at holde Forelæsninger
i Bonn paa Grund af sine to kritiske Skrifter om de
fire Evangeliers Ægthed. De trællesindede Fakulteter
gik Ministerens Ærind: selvfølgelig var de for
Videnskabens fulde Frihed, men teologisk
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
