Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmond og Jules de Goncourt
103
Kone, der lod sig bortføre. Til sin Død havde han jo
beholdt sin «Kvindemund». Edmond huskede, hvorledes
de i Marseille indskibede sig til Algier, oplevede
herlige Uger i Byens arabiske Kvarter, i deres Glæde
over den sydlige Himmels Skønhed tilbragte de lyse
Nætter i en Barke og i den Grad forelskede sig i
dette Solland, at de ved deres Afrejse havde til
Hensigt kun at tage hjem for at ordne deres Sager og
saa vende tilbage til Afrika for bestandig.
Han tænkte paa det store Bord i den mørke
Mezzanin-Etage i Rue Saint-Georges, ved hvis to
Ender Jules og han sad og malede Akvareller, da
de pludselig en Efteraarsaften 1850 faldt paa med
Tuschpenslerne at skrive en Vaudeville, deres første
literære Forsøg, der, som næsten alle deres følgende
Lystspil og Skuespil, - vel neppe helt med Urette -
blev forkastet af en Række T^aterdirektioner.
Han saa sig om i den Dødes Sovekammer. Dér stod
Gyngestolen, i hvilken han plejede at hvile ud med
Cigaretten i Haanden, naar han havde skrevet et
Afsnit; der stod det hvide Bord, ved hvilket han for
sidste Gang havde læst en Side af sin Yndlingsbog,
Chateaubriands Mémoires d’Outre-Tombe, højt for
Edmond, da han med Et stammede, prøvede paa at gentage
Ordet uden at kunne sige det, endnu engang ligesom
i Vrede forsøgte derpaa, saa rejste sig blegnende og
maatte gribe for sig.
Edmond tænkte paa de smukke Dage i deres Ungdom,
da de gennemstrejfede Paris paa Kryds og Tvers paa
Jagt efter Tegninger og Autografer fra det 18de
Aarhundrede, Jules den ungdommeligere og ivrigere
altid et Skridt foran, skønt kun Edmond var Samler med
Lidenskab; han mindedes, hvordan de, naar de kom hjem,
plejede at bande deres Medbejlere ved Auk-tionsbordet
og meddele hinanden de Iagttagelser, Indfald og
Sammenligninger, som udgjorde pagens bedste Bytte.
Hvilke gode Dage i hin lave Lejlighed! Medens han
selv sad bøjet over Arbejdet, laa Jules paa Sengen,
hvis Tæppe var gennemboret af Florctstød, røgende,
drømmende, bladende i Flyve-skrifter, sprudlende af
Indfald. Naar Rotterne blev altfor høj-mælte nede i
den halvmørke Brønd, der gjorde Tjeneste som Gaard,
greb man en Salonpistol, der hang mellem Vaabnene
paa Væggen, og skød ned i Sværmen.
Og Middagene hos Magny, de morsomme Middage, hvor
Sainte-Beuve indtog Forsædet, Théophile Gautier med
sin hæse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
