Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
343
Noveller; dens Hovedstyrke ligger nemlig i Stilen,
i den aldrende Degns paa ethvert Punkt vedligeholdte
næsten to hundrede Aar gamle Sprogform? Denne
Sprogform er os en Borgen for Fortællingens skærende
Sandhed, en Sandhed, hvortil man ikke let kommer ad
Idealismens Vej, og som derfor hverken søges eller
naas af Heyse.
Og kunde man ikke slaa Heyse med hans egne Vaaben? Jeg
tror det. Han vil med sin Betoning af det, som er
Novellen i Novellen, paa én Gang gøre Front mod
Overvurderingen af Stilen og Overvurderingen af
den blotte Idé. Men af alle hans Noveller paa Vers
synes Salamanderen mig at staa højest, af hans Prosa
noveller er Den sidste Centaar mig en af de kæreste,
og hin bærer Prisen paa Grund af Foredraget, denne
paa Grund af Ideen.
I Salamanderen skal man ikke gøre sig den Ulejlighed
at søge efter nogen «Falk»; der er ingen. Handling
findes ikke, de to Personer udvikler sig slet ikke,
og dog vil enhver poetisk modtagelig Læser under
Indflydelsen af disse Terziners Trylleri føle en saa
levende Nydelse, at det forekommer ham, som havde
Digtet foruden dets egne Fortrin tillige alle dem,
det mangler. Af den episke Ro, af den saglige Stil,
der er Heyses egenlige Ideal for Novellefaget,
vil man her ikke finde Meget. Denne episke Ro
passer maaske overhovedet mindre for vor Tids
urolige Aand. Fuldstændigt er Heyse vel egenlig
heller ikke naaet til at virkeliggøre dette Ideal
uden i de Prosanoveller, der slet ikke berører det
moderne Kulturliv, som i de geniale Efterligninger
af Fortidens Stil: Brodérersken fra Treviso og
Geoffroy og Garcinde, hvor den gammel-italienske eller
provencalske For-tællemaades enfoldige Krønikesprog
er forædlet, og i de Æmner, der er grebne ud af den
italienske eller tyrolske Almues Liv; thi Almuen
er i disse Lande selv et troskyldigt og helstøbt
Stykke Middelalder. En Fortælling som den lille Juvel
UArrabbiatay der grundlagde Heyses Berømmelse, kommer
først ved sin simple strenge Indfatning til sin Ret;
udarbejdet med stilistisk Udsmykning vilde den være
umulig. Ligeledes er Brodérersken fra Treviso, der vel
næst efter den foregaaende er den af Heyses Noveller,
der har gjort størst Lykke, i sin rørende Simpelhed
og Storhed saaledes Et med sin Krønikeform, at den
ikke kan tænkes udenfor den. Men hvor rent moderne
Kulturoptrin skildres, der kan Stilen neppe være for
personlig og nervøs. Heyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
