Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - Indledning. Hans Viljes agitatoriske Natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Agitator var det at han traadte ud af sit
Telt. Ordet synes skabt for ham. Agitator i stor
Forstand er den, der har Evne til at gennemtrænge
de døde Masser med sin Aands Liv, som formaar paa
engang at besjæle og at lede. Agitatorens Kunst er at
elektrisere og at ave med et og samme Slag og hertil
udfordres ikke mindre overlegen Vilje end overlegen
Aand. En Agitator maa virke paa en Gang som Taler,
som Skribent, som Guerillahøvding og som Feltherre;
han maa dukke op saa hist og saa her, handle samtidig
paa en Mangfoldighed af spredte Punkter, holde Alle
paa en Gang i Aande og i Tømme. Men til en saadan
bevidst og pludselig, stødvis elektriserende Handlen
havde Lassalle bestandig været anlagt. Hvad gjaldt
det her om? Om Vilje og atter Vilje! og Viljen
var hans Liv. Om stødvise atter og atter fortsatte
Viljesytringer! og Viljen var hans Kald. Hans Kald,
siger jeg; thi Viljen var hans dybeste Natur. Ved
første Blik synes det som var der i Lassalles Liv
indtil da kun ringe Spor til det Ejendommelige,
Ubevidste i Naturen, man betegner som et Kald. Han
hører til de Vælgende, ikke til de Kaldte. Vi ser
en Tilfældighed møde ham paa hans Vej; han vælger
den med hele sin Sjæls Lidenskab og forvandler den
saaledes til en formel Nødvendighed for sig, men som
en Naturnødvendighed viser den sig ikke. Hverken naar
han for Grevinde Hatzfeldts Skyld tilfældigvis bliver
Sagfører og anvender næsten et Aarti af sit Liv paa
et Fag, der ikke bliver hans Profession, eller naar
han som Filolog Aaringer igennem knækker de haardeste
klassiske Nødder, uden dog at gøre Studiet af den
klassiske Oldtid til sit endelige Fag, eller naar
han lejlighedsvis
G. Brandes: Samlede Skrifter. VII,
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
