Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
597
givenhed holdt sig. I hans Stemning overfor Wagner er
der derimod i Aarenes Løb indtraadt et fuldstændigt
Omslag. Efter at have været Wagners Forkynder
har han udviklet sig til hans lidenskabeligste
Bekæmper. Nietzsche har bestandig med Liv og Sjæl
været Musiker; han har endog i sin Hymne til Livet
(et Korværk med Orkester, 1888) forsøgt sig som
Komponist, og Samlivet med Wagner har sat dybe Spor i
hans tidligste Skrifter. Men Operaen Parsifal med sit
katoliserende Hang og sin Opstillen af de asketiske
Idealer, der tidligere havde ligget Wagner aller
fjernest, bragte Nietzsche til i den store Komponist
at se en Fare, en Fjende, en Sygdomsforeteelse,
idet der over alle de tidligere Operaer nu kastedes
et nyt Lys for ham ud fra det sidste Værk.
Under sit Schweizerophold lærte Nietzsche en Flor af
interessante Mennesker at kende. En yderst smertelig
Hovedpine, saa stadig, at den røvede ham omtrent
to hundrede af Aarets Dage, martrede ham imidlertid
og bragte ham til Gravens Rand. 1879 opgav han sit
Professorat Fra 1882-1888 hævede hans Helbredstilstand
sig jævnt om end yderst langsomt. Hans Øjne var
stadigt saa svage, at han truedes med Blindhed. Han
var tvungen til den yderste Forsigtighed i Levevis
og til at vælge sit Opholdssted i Kraft af klimatiske
og meteorologiske Betingelser. Mest har han tilbragt
Vintrene i Nizza, Somrene i Sils-Maria i Øvre-Engadin
i Schweiz. Aarene 1887 og 1888 var forbausende rige
paa Frembringelser, l dem udgaves de mest fremragende
Arbejder af meget forskellig Art og forberededes
en hel Række nye Værker. Saa fulgte i Slutningen
af Aaret, maaske som Følge af Overanstrengelse, et
voldsomt Sygdomsanfald, fra hvilket Nietzsche ikke
har naaet Helbredelse endnu.
Som Tænker er han udgaaet fra Schopenhauer; han er i
sine første Skrifter ligefrem hans Lærling. Men han
optræder efter flere Aars Tavshed, under hvilken
han gennemlever sin første aandelige Krise,
som frigjort fra ethvert Discipelforhold. Han
gennemgaar nu en saa stærk og hurtig Udvikling -
mindre i selve Tankelivet end i Modet til at udtale
sine Tanker - at Skrift efter Skrift betegner et nyt
Stadium, indtil han efterhaanden har samlet sig om et
enkelt Grundspørgsmaal, Spørgsmaalet om de moralske
Værdier. Han havde allerede i sin første Begyndelse
som Tænker overfor David Strauss nedlagt Indsigelse
imod enhver moralsk Udtydning af Altets Væsen, givet
vor Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
