Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 Friedrich
Nietzsche
dyriske Attraa efter at gengælde en Skade eller
et Tab. I en Afhandling om «den transscendente
Tilfredsstillelse af Hævnfølelsen» (Tillæg til
første Udgave af Werth des Lebens) har Eugen Duhring
efter ham søgt at bygge den hele Strafferetslære
paa Gengældelses-driften. I sin Phånomenologie har
Ed. v. Hartmann paavist, hvorledes denne Drift
strengt taget altid kun medfører en ny Lidelse,
en ny Krænkelse for at vinde an udvortes Oprejsning
for den gamle, saa Gengældelsesprincipet aldrig kan
blive noget særligt Princip.
Nietzsche gør et voldsomt, lidenskabeligt Forsøg paa
at tilbageføre Hovedsummen af falsk moderne Moral
ikke til Gen-gældelsesdriften eller Hævnfølelsen
i Almindelighed, men til den snevrere Form deraf,
som Nag, Misundelse, Rancune udgør. For ham er hvad
han har kaldt Slavemoral den rene Nagmoral. Og denne
Nagmoral har stemplet alle Idealer om: Afmagten,
som ikke gengælder, blev Godhed; den ængstelige
Lavhed blev Ydmyghed; Underkastelse under den,
man frygter, blev Lydighed; det ikke at kunne hævne
sig blev: ikke at ville hævne sig, blev Tilgivelse,
blev Kærlighed til Fjender. Ynkværdigheden blev en
Udmærkelse; Gud tugter den, han elsker. Eller den
blev en Forberedelse, en Prøvelse, en Skole, endda
Mere: Noget, der engang skal opvejes med Renter,
tilbagebetales som Salighed. Og man hørte de værste
Kælderdyr, som svulmede af Had og Nag, sige: vi Gode,
vi er de Retfærdige. De hadede ikke deres Fjender -
de hadede Uretten, Ugudeligheden. Hvad de haabede
paa, var ikke Hævnens Sødme, men Retfærdighedens
Sejr. Hvad de havde tilbage at elske paa Jorden,
var deres Brødre og Søstre i Had, som de kaldte deres
Brødre og Søstre i Kærlighed. Den af dem forventede
tilkommende Tilstand, kaldte de en Kommen af deres
Rige, af Guds Rige. Indtil det kommer, henlever de
i Tro, i Haab, i Kærlighed.
Hvis Nietzsche har havt til Hensigt med denne
Skildring at ramme den historiske Kristendom,
har han - som Enhver ser - leveret en Karikatur i
det attende Aarhundredes Aand og Stil. Men at hans
Beskrivelse rammer en vis Type af Nagmoralens Apostle,
lader sig ikke negte, og sjældent er alt Selvbedrag,"
der kan lure under en Moralforkyndelse, afsløret med
større Energi. (Man sammenligne: Jenseits von Gat
and Bose. Vorspiel za einer Philosophie der Zukunft
og Zar Genealogie der Moral Eine Streit-schrift.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
