- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
6

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - Indledning. Shakespeare - I. Vanskeligheden ved at skrive hans Levned og Muligheden deraf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 William
Shakespeare

saadan Læser af Skakespeare paa Læben. Han føler
sig overfor Værkerne i deres sandsynlige Rækkefølge
og Livsværket i dets

Helhed tvungen til at forme sig en Forestilling om
det. Sjæleliv, der har givet sig Udtryk deri.

I

Kommer man fra det nittende Aarhundredes
Personligheder til Shakespeare, lader alle Ens
sædvanlige kritiske Metoder En i Stikken. Om vore
Dages, det forrige og næstforrige Aarhundredes
frembringende Aander véd vi i Reglen paalidelig
Besked. Vi kender Forfatternes og Digternes Levned
af deres egne eller Samtidiges Meddelelser, vi har
hyppigt nok deres Breve, og vi har ikke blot Værker,
der tillægges dem, men Værker, hvis Udgivelse de
selv har besørget. Vi er ikke blot sikre paa, hvilke
Arbejder de har vedkendt sig, men forvissede om,
at de har vedkendt sig dem netop i denne Form. Er
der forstyrrende Fejl i deres Skrifter, saa er det
kun Trykfejl, som de selv eller andre har overset. De
rettes uden synderlig Vanskelighed selv om de nu og da
kan være slemme nok. Filologen M. Bernays har renset
Goethe for ikke faa.

Anderledes med Shakespeare som med hans samtidige
Kalds-fæller fra Elisabeths England. Han døer 1616,
og det første Levnedsløb paa nogle faa Sider, som
nedskrives af ham, er fra Aaret 1709. Det er som om
den første biografiske Skildring af Goethe nedskreves
Aar 1925. Breve fra Shakespeare har vi Ingen af og
kun et eneste (Forretningsbrev) til ham. Ingen Linje
Manuskript til hans Arbejder eksisterer. Skrevne med
hans egen Haand har vi kun fem til seks Navnetræk af
ham, tre paa hans Testamente, to under Kontrakter og
et efter al Sandsynlighed uægte paa det Eksemplar
af Florio’s Oversættelse af Montaigne, som findes
paa British Museum. Vi véd ikke nøjagtigt, i hvad
Omfang flere af de Shakespeare tilskrevne Værker
er af ham. Arbejder som Titus Andronicus, som
Trilogien Henrik VI, som Perikles og Henrik VIII
frembyder i den Henseende store og forskelligartede
Vanskeligheder. Han har i sin Ungdom maattet omarbejde
eller opfriske Andres Skuespil; han har i sine ældre
Aar samarbejdet med yngre Mænd, hvem han hjalp. Men
hvad værre er: med Undtagelse af to smaa fortællende
Digtninge, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free