Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - III. Giftermaal. Sir Thomas Lucy. Afsked med Stratford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 William
Shakespeare
og kan at have havt faa Dyr i den, taget Strå
tforder-Ungdorn men dens Vildttyverier ilde op. Han
var, saavidt man kan skønne, lidet yndet i Stratford;
han gengældte aldrig som Omegnens, andre Godsejere
de Gaver, Byen lod ham tilflyde (gentagne Sendinger
af Salt og Sukker, som Byregnskaberne udviser) med
Foræring af et Stykke Vildt. Retsligt strafbar var
Shakespeares Forseelse i hin Tid endnu ikke, men som
Fredsdommer og stor Godsejer havde Sir Thomas den unge
Knøs i sin Magt, og det er højst sandsynligt, at den
Overlevering er rigtig, som stammer fra Erkediakonen
Davies, der døde 1708, at den strenge Herre «ofte
lod Shakespeare piske og gentagne Gange indespærre*;
thi den bestyrkes ved Davies’ næsten rigtige Udsagn
at Shakespeare senere hævnede sig ved at gøre ham
til «sin Dommer Clodpate* (skal være Dommer Shallow)
og latterliggøre hans Navn og hans Vaaben ved at give
ham «tre krybende Lus deri». I Virkeligheden finder
vi, at i den Scene, der aabner De lystige Koner i
Windsor Dommeren Shallow (paa Dansk Dompap), der
anklager Falstaff for at have skudt hans Dyr, efter
Slenders (Slattes) Erklæring har et Dusin hvide luces
(Gedder) i sit Vaaben, hvad i Waliseren Evans Mund
bliver til et Dusin hvide Lus med det samme Ordspil
som i Balladestrofen. Men Lucy’ernes Familie-Vaaben
var netop tre Gedder i Sølv.
Endnu urimeligere bliver det at ville bestride denne
gamle Overlevering om Shakespeares Vildttyveri overfor
den Omstændighed, at Sir Thomas Lucy netop i 1585
i Parlamentet gjorde sig til Talsmand for skærpede
Jagtlove.
Det Afgørende er jo imidlertid kun dette, at
Shakespeare, omtrent 21 Aar gammel, forlader sin
Fødeby for ikke at vende varigt tilbage til den før
han har gennemløbet sin hele Livsbane. Selv om han
ikke nu nødtvungent havde maattet sige den Farvely
Den lyder:
A parliament member, a justice of peace At home a poor
scare-crow, at London an asse; If lowsie is Lucy.
as some volke miscalle it, Then Lucy is lowsie,
whatever befall it;
He thinkes himself greate
Yet an asse in his state
We allowe by his eares but with asses to mate. If
Lucy is lowsie, as some volke miscalle it, Sing lowsie
Lucy, whatever befalle it.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
