Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XII. Skærsommernatsdrømmen. Digtets Anledning. Fyrstelige, folkelige, lavkomiske og overnaturlige Elementer deri - XIII. Romeo og Julie. De to Kvartudgaver. Romansk Kunst deri. Gamle Motiver benyttede. Opfattelsen af Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 William
Shakespeare
han ganske under Trylleurlens Herredømme vender sig
til den Kvinde, han i Virkeligheden slet ikke elsker
men nu indbilder sig at tilbede:
For Mandens Vilje raader jo Forstanden, Forstanden
vælger dig og ingen anden,
Han er her som ingensteds under Digterens
Ironi. Shakespeare ser ikke i Forelskelsen noget
Udtryk for Menneskevæsenets Fornuft; han fremstiller
overhovedet kun undtagelsesvis Mennesket som
Fornuftvæsen. Han har tidlig følt og anet, hvor meget
mere vidtstrakt det ubevidste Livs Omraade er end
det bevidstes, og har set, at Luner som Lidenskaber
har deres Rod i det ubevidste Liv. Der spirer en
Livsanskuelse i Skærsommernatsdrømmen med dens lette
erotiske Leg.
Og nu er det, at Shakespeare paa den tidlige Ungdoms
Grænse straks efter at denne Digtning er skrevet,
for anden Gang tager den mægtigste Ungdomsfølelse
for sig som Æmne og behandler den, ikke mere som
Indbildning, men som ram-meste Alvor, som glødende,
Salighed bringende, tilintetgørende Lidenskab,
som Lykke og Ulykke, Livskilde og Dødskilde i Et,
idet han skriver sin første, selvstændige Tragedie,
Romeo og Julie, det enestaaende, uforgængelige
Elskovs-Sørgespil, der endnu den Dag idag betegner et
af de Højdepunkter, Verdensliteraturen har naaet. Som
Skærsommernatsdrømmen er Gratiens Triumf, saaledes er
Romeo og Julie den skære Elskovs-Lidenskabs Apoteose.
XIII
Romeo og Julie i dets oprindelige Skikkelse
kan antages at stamme fra Aar 1591, altsaa fra
Shakespeare’s 27de Aar.
Stoffet var gammelt, findes i en Novelle af Masuccio
fra Salerno, udgivet 1476, der sandsynligvis
benyttedes af Luigi da Porta, da han i 1530
udarbejdede sin Historie: To ædle Elskende. Efter ham
fulgte Bandello med sin Fortælling La sfortunata morte
di due infelicissimi amanti og over den formede en
Englænder et Skuespil Romeo og Julie, der i sin Tid
(før 1562) synes at have gjort stor Lykke, men nu er
gaaet tabt.
Af Bandellos Novelle tog den engelske Digter Arthur
Brooke Stoffet til en Digtning The tragicall Historye
of Romeus and
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
