Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIII. Romeo og Julie. De to Kvartudgaver. Romansk Kunst deri. Gamle Motiver benyttede. Opfattelsen af Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 William
Shakespeare
Den synger her hver Nat i det Granattræ. Tro mig,
du kære, det var Nattergalen.
Romeo
Nej, det var Lærken, Morgenens Herold,
ej Nattergalen. Ser du, Elskede,
i Østen de misundelige Striber
paa Kanten af de skilte Morgenskyer,
Romeo er en fornem, af Naturen rigtudrustet Yngling,
en Sværmer og en Indesluttet. Ved Stykkets Begyndelse
ser vi ham ligegyldig for Slægtstriden, opfyldt af
haabløs Forelskelse I en Dame af det fjendtlige Hus,
Capulets smukke Niece, Rosalinde, hvem Mercutio
skildrer som et hvidladent Pigebarn med sorte Øjne.
Da ogsaa Rosalinde i Elskovs Gækkeri af Biron (3dje
Akts Slutning) betegnes som
en køn, hvidladen Tøs med Fløj eisbryn som har i
Øjnes Sted et Par Begkugler,
er det ikke ganske usandsynligt, at de to Navner har
havt samme Model.
Shakespeare har beholdt denne Romeos første, flygtige
Forelskelse, som hans Kilde meddelte ham, fordi han
har vidst, at Hjertet aldrig er mere oplagt til at
gribes af en ny Kærlighed end naar det bløder af et
gammelt Saar, og fordi allerede denne første Følelse
viser Romeo lige tilbøjelig til Forguden og til
Selvopgiven. Den unge Italiener er da allerede før han
har set den Kvinde, der bliver hans Skæbne, ordknap og
tungsindig, fuld af ømme Længsler og onde Anelser. Saa
gribes han som af en overmægtig Henrykkelse ved det
første Skue af Rosalindes Fjortenaarige Frænde.
Romeos Karakter er mindre besluttet end Julies;
Lidenskaben hærjer ham stærkere; han har som Yngling
ringere Herredømme over sig selv end hun som ung
Pige. Men hele hans Væsen løftes og forskønnes
ligefuldt ved Forholdet til hende. Han finder ganske
andre Udtryk for sin Kærlighed til Julie end for den
til Rosalinde. Vistnok forekommer i Balkonscenen nogle
Udbrud af al ungdommelig Elskovspoesis Gallimathias:
Maanen er bleg af Avind, fordi Julie er skønnere;
to af de smukkeste Stjerner fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
