- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
300

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 William
Shakespeare

Angrebsplan, lod Tyrone anmode om en Sammenkomst,
havde 6. September en halv Times Samtale med ham,
og i Kraft af en Aftale, som han efter eget Sigende
maatte love Tyrone ikke at opsætte skriftligt
for at den ikke skulde falde i Spaniernes Hænder
og saaledes kunne bruges imod ham, sluttede Essex
nu med Rebelhøvdingen en 14 Ugers Vaabenstilstand,
at forny hver sjette Uge indtil første Maj.

Det var visselig ikke hvad Elisabeth havde ventet
sig af dette irske Felttog, der var begyndt under
saa store Løfter, og det kan ikke undre, at hendes
Vrede var stærk og dyb. Neppe havde hun modtaget
Efterretningen, før hun forbød Afslutningen af
nogensomhelst Overenskomst.

Overbevist om at hans Fjender nu ganske havde
Dronningens Øre søgte Essex sin Sikkerhed i en ny
Ulydighed mod Elisabeths bestemte Bud. Med et Følge af
kun seks Personer, der senere i Anklagen imod ham blev
til en Flok af 200 udsøgte Mænd, sejlede han over til
England for at retfærdiggøre sig, red uden Ophold til
Slottet Nonsuch, hvor Elisabeth opholdt sig, lod alle
Døre aabne for sig og kastede sig med Rejsens Smuds
og Støv paa sine Klæder paa Knæ for Dronningen, hvem
han om Morgenen Kl. 10 den 28. September overraskede
i hendes Sovekammer med udslagent Haar.

Det er et stærkt Bevis paa den Magt, hans Personlighed
vedblivende udøvede over Elisabeth, at hun i første
Øjeblik kun blev glad ved at se ham. Saa snart
han havde gjort Toilette og klædt sig om, fik han
Foretræde, der varede halvanden Time. Endnu syntes
Alt godt. Han spiste til Middag ved Dronningens
Bord og fortalte om Irland, om Landet og Folket. Men
ved Aftentid fik han Stuearrest, indtil Lorderne af
Statsraadet havde talt med ham, hvilken nogle Dage
derefter forandredes til Husarrest dog under hans Ven,
Lord Seglbevarerens Bevogtning.

At Dronningen ingenlunde helt havde glemt sine
tidligere, blide Følelser for Essex, viste sig, da
han nu blev syg; hun sendte i Midten af December otte
Læger for at undersøge hans Tilstand; de fortvivlede
om hans Liv; men han kom sig.

Medens det nu saaledes saa ret sort ud for Essex, var
paa dette Tidspunkt naturligvis ogsaa hans nærmeste
Venner i Unaade. I et Brev fra Rowland Whyte til Sir
Robert Sydney (i Sydneg Papers) findes fra Slutningen
af 1599 dette betegnende Træk: «My Lord Southampton
og Lord Rutland kommer ikke til Hoffet;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free