- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
327

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
327

Det lykkedes W. A. Harrison at opdage en Stamtavle,
af hvilken det fremgik, at Mary Fitton, som blev døbt
den 24. Juni 1578, i Aaret 1595, altsaa 17 Aar gammel,
blev Maid of honour hos Dronning Elisabeth. Hun havde
følgelig været 19 Aar gammel, da Shakespeares Trup
ved Juletid 1597 opførte Elskovs Gækkeri ved Hoffet
med Forherligelsen af den mørke Skønhed Rosalinde,
kunde altsaa allerede ved tidligere Hoffester
have gjort den 33aarige Digters og Skuespillers
Bekendtskab. Man kunde tænke, at hun, højtstillet,
som hun var, og dristig, som hun var, overfor ham
havde gjort de første Skridt.

At den mørke Skønhed ikke har boet sammen med
Shakespeare, fremgaar tydeligt nok af Sonetterne,
saaledes af Sonet 144 (but being both from mé). At
hun stod højt over ham i Rang og Samfundsstilling,
saa hendes Erobring en Tid lang har fyldt hani med
Stolthed og Triumf, røber Sonet 151 (i Udtrykkene
triumphant prize^ proud of this pridé). Tyler troede
endog at finde en ligefrem Hentydning til hendes Navn
i Sonet 151, der overhovedet er rig paa Hentydninger,
saa dristige og djærvt-sanselige, at de var umulige
i vore Dages Poesi.

Skikket til at vække Forundring var den Omstændighed,
at i Sonet 152, hvor Shakespeare kalder sig selv
mensvoren, fordi han elsker sin Dame skønt gift med
en anden, dér udtales det udtrykkeligt, at ogsaa
den mørke Skønhed er gift - dobbelt mensvoren, som
hun kaldes, nemlig først mod sin Mand (thy bed-vow
broké) og dernæst mod Shakespeare, idet hun er bleveu
ham troløs med hans unge Ven. Dette lod sig jo ikke
godt rime sammen med at Mary Fitton (hvis Mrs. lige
saa godt betyder Frøken som Frue) paa denne Tid
stadigt kaldes med sin Faders Navn. Hun blev først
gift omtrent 1607 med en vis William Polewhele,
til hvem hun synes at have staaet i Forhold før
Ægteskabet. Efter at hendes Mand var død i 1610,
giftede hun sig anden Gang med John Lougher.

Det maa imidlertid fastslaas, at et Værk, der
udkom i 1897 og som for første Gang gav utvivlsomt
paalidelige Bidrag til Mary Fittons Levned, har gjort
det overvættes usandsynligt, at vi i hende skulde
have den mørke Dame, om hvem Sonetterne taler. Værkets
Titel er Gossip from a Muniment- Room, being Passages
in the lives of Anne and Mary Fitton 1574-1618;
det er udgivet af Lady Newdigate-Newdegate, som er
gift med en Ætling af den ældre Søster Anne Fitton,
og det bringer en hel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free